En af Bjarne Langhoffs tidlige erindringer går tilbage til hjemmet i Tilst. Dengang han som helt lille sad på gulvet i stuen og optog Eurovisionens Melodi Grand Prix på båndoptageren.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Min far var syg dengang og hostede hele tiden. Jeg var enormt sur på ham, fordi jeg ikke kunne høre nogen af de 24 sange på båndet,« siger Bjarne med et grin.Siden har han selv meget diskret og indirekte opnået en andenplads i det danske MGP. Det var Bjarne, der lavede rytmen, det såkaldte breakbeat, til baSix' »I Australien« i 2001.
I år står han så selv på scenen i Cirkusbygningen. Måske foran en drøm, der går i opfyldelse. Han glæder sig, men har også været skeptisk, inden han sagde ja til tilbuddet.
Lonnie Devantier - hende med »Hallo, Hallo« i 1990 - er en af hans nærmeste venner. Efter et par hektiske år har hun holdt sig helt ude af spotlight, mens hun bl.a. har uddannet sig på Det Rytmiske Musikkonservatorium.
»Hun var kun 16 år dengang, og det gik lidt for stærkt. Hun kørte meget i det samme spor. Hun er mest rocksanger og ville en anden vej. Mine betænkeligheder har mest gået på, om man ender i en bås. Jeg har tænkt over den eventuelle bagside af medaljen. Men jeg ser det som en kæmpe mulighed,« siger Bjarne Langhoff.
Han går selv på konservatoriet nu, men har også trådt skoene flade som ekspedient hos en radioforhandler ude i det pulserende erhvervsliv. Det kan man også lære af.
Han har blandt andet sunget sammen med de senere MGP-vindere Dorte Andersen og Martin loft i »Chess«. Han har endda skrevet en rockmusical, »Spilledåsen«, som han forgæves har forsøgt at afsætte til Århus Teater. Jobbet som keyboardspiller i det populære kopiband Le Freak har givet blod på tanden.
»Når man har haft en fed aften nede på Train her i Århus, ender jeg altid med at tænke, »tænk, hvis det var mit eget«. Man er godt dum, hvis man ikke tager chancen. Vi har haft en snak i bandet om, hvad vi gør, hvis jeg vinder. Det er rart at have rene linier i denne her branche. Man hører mange grimme historier. Jeg vil ikke selv at blive et af røvhullerne,« siger Bjarne.
Vi møder ham i hans og kærestens lejlighed tæt på havnen i Århus. Der ligger et par fodbolde på gulvet. De skyldes kæresten, der har spillet i den succesfulde kvindefodboldklub Hjortshøj-Egå. En af væggene prydes af en stor Star Wars-plakat. Ved siden af musikken er film Bjarnes helt store interesse.
Bjarne Langhoff spiller et par prøver på hans egen musik. Stilen er lettere hård rock. Med lyd af så forskellige navne som Kashmir og Duran Duran. Drømmen er at hyre det engelske 80er-ikon Nik Kershaw som producer.
Vil gå hele vejen
Bjarne er klar til stjernedrys og til at gå hele vejen, hvis seerne giver ham topkarakter. Men man mærker også, at han har gjort sig tanker om det store ræs, der følger efter.
»Min første reaktion, da brødrene Kolster (fra Nice Little Penguins, red.) spurgte, om jeg ville synge deres sang, var: hvad sker der nu? Hvordan bliver det modtaget. Så kommer de fine fornemmelser, men de fordufter hurtigt igen. Hvis man selv tror på det, man laver, er der ingen grænser. Det ville være fantastisk at udgive sit eget album. Man skal bare sige nej til alt det, der ligger langt fra ens egen stil. Man må ikke prostituere sig selv,« siger Bjarne.
