'Klap i'. 'Danmark har ret'. 'Endnu en grund til at rejse til Danmark'. Sådan lyder det fra flere tyske borgere, efter landets politikere har revset den danske aftale om øget grænsekontrol. Tirsdag klokken 10.00 begyndte 30 ekstra toldere ved den dansk-tyske grænse som led i den øgede grænsekontrol, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om.

Før tolderne tog plads, var flere tyske politikere endnu engang ude med riven efter den danske aftale, som er blevet kaldt 'en skandale' og en 'hån' mod EU-fællesskabet. Og justits- og europaminister

Men i kommentarfeltet på flere tyske aviser som Bild, Der Spiegel og Die Zeit tager tyske borgere ordet og kritiserer deres egne politikere. Her er et udpluk af kommentarerne:

- Endnu en grund til nu at rejse til Danmark. Fordi: de tager hånd om kriminaliteten!

- Rigtigt af Danmark. Nu må andre lande følge trop og lukke deres grænser. 

- Absolut en rigtig og konsekvent beslutning fra Danmarks side. Kun os tyskere er dumme og lærer ikke af vores fejl.

- Danskerne har ret. Jeg ønsker det samme for Tyskland. - Længe leve Danmark. Denne beslutning er rigtig, og vi tyskere burde sikre vores grænser bedre.

Og også flere ryster på hovedet af opfordringen til ferieboykot:

- Spin fra politikerne at bokytte Danmark. Det havde været bedre at gøre mod Grækenland, skriver en bruger med henvisning til det økonomisk haltende land.

Og diskussionen om den danske grænsekurs runger stort i Tyskland. Alene på den tyske avis Bild's webside bild.de har mere end 500 deltaget i debatten om den øgede danske grænsekontrol.

I en afstemning på samme side siger 78 procent, at de synes godt om den danske grænsekontrol, og at 'det burde Tyskland også indføre'. Kun 22 procent har krydset af i feltet 'umuligt' i afstemningen, hvor foreløbigt 10.331 tyskere har stemt.


Hvad synes du? Deltag i debatten herunder