23-årige Christian Nørgaard har for alvor gang i en god sæson i Brøndby.
23-årige Christian Nørgaard har for alvor gang i en god sæson i Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe

Christian Nørgaard har ikke altid haft det let i Brøndby, og særligt som ung spiller var det svært for ham at se bort folks mange meninger om ham.

23-årige Christian Nørgaard er oftest at finde i Brøndbys startopstilling. Midtbanespilleren er fast mand på Vestegnen, og han er for alvor blomstret, efter tyske Alexander Zorniger overtog trænersædet i klubben. Derudover spiller han også en vigtig rolle for det danske U21-landshold, der til sommer skal til EM. I en ny rolle som 6'er på Brøndbys midtbane var han allerede et lyspunkt i efteråret.

Han kom til Brøndby i 2013 under Thomas Frank, men det er først i denne sæson, at der for alvor kan tales om et gennembrud for ham, og tidligere har han også haft det svært udenfor banen.

I et interview med Canal 9 fortæller Christian Nørgaard, at han kunne ryge helt ned efter en dårlig kamp. Og han havde meget svært ved at abstrahere fra de folk, der skrev kommentarer omkring hans præstation efter kampene.

TOP

Noget, der fyldte meget hos den unge spiller, og på et tidspunkt flød bægeret over.

»Jeg kunne ikke helt holde alle folks evalueringer ud. Jeg synes, det var svært, og så gravede jeg mig ned og fik sådan. Jeg ved ikke om man kan kalde det en depression. Jeg tror måske, man træder nogen over fødderne, hvis man kalder det det, men det føles lidt a la det. At man bare ikke havde lyst til at lave noget, og at man hang med hovedet. Jeg husker, at det faktisk var på en kampdag mod OB hvor jeg kom ind og måtte trække stikket og sige at ’det her, det kan jeg ikke’,« siger den 23-årige midtbanespiller til Canal 9.

FILES-ATHLETICS-OLY-2016-RIO-PODIUM

Som ung spillede Christian Nørgaard for Lyngby Boldklub, inden han i 2012 skiftede til Hamburger SV. I 2013 gik turen så til Vestegnen, hvor han i dag - tre et halvt år efter - kan kalde sig en profil på Brøndby-holdet. Et gennembrud, der ifølge ham selv også var på tide.

»Timingen er passende, synes jeg. Efter tre år, hvor jeg egentlig synes, der kun har været et godt halvår fra min side, var det på tide, jeg slog igennem. Jeg er glad for, at jeg har fået chancen både fra træneren, men at jeg også selv har taget den,« sagde han til BT i oktober og tilføjede:

»Det har måske været skader, der har givet mig problemer, men måske har jeg ikke været god nok tidligere. Jeg har ikke været dygtig nok til at tage chancerne, når de var der. Det har også meget at sige,« lød det fra Christian Nørgaard, der dermed også gav noget af forklaringen på, hvorfor der skulle gå så lang tid, inden talentet blev til en profil.

FBL-EUR-C3-MAN UTD-ANDERLECHT

Se det fulde indslag med Christian Nørgaard søndag under optakten til Superliga-kampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby på Canal 9.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.