»Jeg tror slet ikke på inklusion,« erklærede prinsesse Marie efter besøg hos to klasser for autister på Færøerne
Autismesagen står prinsesse Maries hjerte meget nær, og hendes stærke engagement som protektor udspringer af, at hendes stedbrors søn har autisme.
Det var en meget optimistisk og opildnet prinsesse Marie, som HER&NU talte med på Torshavn Gymnasium på Færøerne, efter at prinsessen havde besøgt de to klasser for autister. I øvrigt en prinsesse med et flydende og fejlfrit dansk.
LÆS OGSÅ: Frederik og Mary splittet i bittert skilsmissedrama
Har De lært noget om autisme på denne tur, som De ikke vidste før, og kan De bruge det i Deres arbejde som protektor for Autismeforeningen?
»Jeg lærer selvfølgelig for at kunne give nogle gode råd, men også for at kunne hjælpe de unge med autisme. Det vigtigste for mig er, at der er nogle gode institutioner. Det er derfor, jeg er her i dag. Det er lykkedes at få nogle klasser kun for autister her i gymnasiet, og det er SÅ vigtigt, for de skal have en uddannelse.«
»Autister har også nogle kompetencer, og de har nogle drømme. De skal blive mere selvstændige i familierne, og de skal være så selvstændige, at de kan få et job. Og det starter jo i gymnasieklasserne for de unge med autisme, for jeg tror slet ikke på inklusion. Det er min mening,« fortalte prinsesse Marie bramfrit og går dermed direkte imod politikerne på Christiansborg.
LÆS OGSÅ: Prinsesse Marie: Vi spiser op hjemme hos os
»Jeg har lært en masse ved at høre på forskerne. Det, der var vigtigt for mig, var at høre om genetik, og om autisme er arveligt. At forskerne har fundet et autistisk gen. Det er selvfølgelig ikke bekræftet, og der er mange, som har forskellige synspunkter på, om det er genetisk eller ej. Det er forsket rigtig meget i autisme på Færøerne, for det er et lille samfund, så det er nemmere at følge.«
LÆS OGSÅ: Alexandra: Jeg er en stolt mor
De er god til at sætte Dem ned i øjenhøjde med de unge her. Udveksler De erfaringer fra Deres egen familie?
»Ja, det gør jeg, det er naturligt. Jeg tror, at det er et spørgsmål om at sætte sig i deres sted. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det er at være autist, men jeg har mødt rigtig mange, og jeg ved, hvordan de er. Og som en af de dygtige forskere har sagt, har vi alle sammen en lille snert af autisme og jeg tror, at vi alle sammen har lyst til at forstå dem.«
Artiklen er oprindelig bragt i HER&NU.