Hele verden kender hertuginden af York, rødhårede Fergie, Sarah Ferguson, nu 44 år, i 10 år gift med med dronning Elizabeths mellemste søn, prins Andrew. Det gik ikke. Nu føler hun sig stærk, slank og parat til en ny kærlighed.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Men problemet er, at mænd bliver bange for mig«, siger Fergie i et stort interview i avisen Sunday Mirror i anledning af, at hun nu udgiver en ny børnebog »Little Red«, som er hendes anden efter »The little Helicopter«.

Der er løbet meget vand i åen, siden den engang småfede og powershoppende Fergie blev totalt til grin i hele verdenspressen, da hun pludselig blev hovedpersonen i hed romance, hvor man kunne se hendes finansielle rådgiver John Bryan sutte på hendes tå.

Det var billetten til hurtig afsked på de bonede gulve hos svigermor, dronning Elizabeth, og hun har ikke rigtigt været der siden.

Men Fergie har forbedret sig.

Fergie bruger nu sin 44 års fødselsdag til at lave reklame for »Little Red«, hvor en del af overskuddet skal bruges til at hjælpe børn i krise.

Parat til at fri
I interviewet fortæller Fergie også, at hun blev nærmest mundlam, da hun blev konfronteret med nyheden om, at eksmanden Andrew er parat til at fri til den 30-årige millionøse Amanda Staveley.

Amanda er introduceret for hele den kongelige familie på Buckingham Palace og har også været gæst både på Balmoral og Windsor. Hun har familiebaggrunden i orden, og hvad vigtigt er: Prins Philip er begejstret for hende.

Det var han bestemt ikke for Fergie.

Efter syv års skilsmisse fra prins Andrew har hun endelig smidt sin vielsesring.

Million-gæld
Fergie har som fraskilt mor til Beatrice og Eugenie arbejdet hårdt for at få styr på sin 40 mio. kroners gæld. Hun er blevet slank og præsentabel.

Det har været vigtig for hende for at kunne bevise over for sig selv og briterne, at hun er god nok for at få verden til at glemme hendes mere viltre og ukontrollerede side.

Hertuginden lægger ikke skjul på sin glæde over at være frontfigur for Vægtvogterne, og hun er meget optaget af at hjælpe børn i nød.

cathbt.dk