Check ind på flight 12090, som cruiser i 1500 fods højde over og mellem skyskraberne og de hastigt voksende seværdigheder i Dubai
Dubai er kendt for sine fantasifulde landvindinger som Palmen og Verden, men det er en lidt flad fornemmelse at prøve at se dem i almindelig øjenhøjde. For at få det fulde perspektiv over nogle disse spektakulære tiltag, der er skabt for at lokke endnu flere til Golfens foretrukne turist-metropol, må vi i højden.
Guide: 24 timer i Dubai
Men selv den højeste skyskraber kan ikke give det samme overblik som det, man får på en flyvetur. Derfor checker vi ind på FLT # 12090 og går ombord i et Cessna 208 Caravan Seaplane.
Selv om det bare er en lille ti-personers vandflyver, er der samme sikkerheds-procedurer som på de store rutefly. Vi bliver briefet i det lille afgangs-kontor om redningsveste og nødudgange, bliver mindet om, at egne cigaretter og drikkevarer ikke må komme med ombord, men en flaske kildevand er med i billetprisen.
Små golfvogne kører os ned til den lille lystbådehavn ved Hotel Jebel Ali vest for The Palm Jumeraih, hvor landgangsbroen fører over til det lille fly med canadiske Stephan bag roret. Vi spænder sikkerhedsbælterne, motorerne snurrer, og langsomt sejler flyet ud af havnen mellem lyst-yachterne.
Destination Dubai city og opland. Ready for take-off.
Nede på landjorden virker Dubai stor og uoverskuelig med lange motorvejsstrækninger mellem enklaver af fantasifuldt designede skyskrabere, men her bare 500 meter over jorden giver det hele mening.Det første, vi ser på vej op til march-højden, er Palmen, altså den nye.
Den får tilnavnet Ali Jebel, og er allerede formet af millioner af kubikmeter sand og grus, indvundet fra havet, men ligger indtil videre blot som en flot grafisk grågylden figur i det turkisgrønne vand og venter på bedre tider. Arbejdet begyndte allerede i 2002, og var beregnet til at være fuldendt i 2008, men finanskrisen satte en foreløbig stopper for de ambitiøse byggerier, der engang skal opføres og med tiden huse en kvart million mennesker, ligesom der er planlagt vandlande og temaparker samt seks marinaer.
Ikke så langt derfra ligger The World, et andet af sheik Mohammed bin Rashid al Maktoums påfund. Dubais regent ville skabe en gengivelse af verdenskortet som en skærgård af 300 øer af sand, men det har knebet med at få dem afsat og foreløbig er han den eneste, som har bygget på en af dem. Men flot ser det ud i dette rette fugleperspektiv.
Så er der straks mere trængsel på den første, originale Palme fra 2001 med tilnavnet Jumeirah, som har fordoblet Dubais eksisterende kystlinje og skabt flere af de eftertragtede strande til lejligheder, villaer og luksushoteller, kronet af det kæmpestore The Atlantis som et Disney-slot på yderste rev.
Piloten flyver hen over havnen Port Rashid, der var med til at starte Dubais boom i 1970erne med udskibning af det sorte guld, olien, og hvor det gamle Atlanterhavs-krydstogtskib QE2, erhvervet for 100 mill. dollars, ligger og venter på at blive konverteret til et hotel med 300 værelser ved siden af et planlagt marine museum, medmindre det bliver videreforhandlet til skrot i Kina, som internationale medier skriver om i denne tid.
Han fortsætter langs med floden, The Creek, hvor vi ser de små abras, taxabåde, krydse frem og tilbage fra bred til bred for 1,60 kr. pr. tur, og skulle man mangle kontanter, er nogle af dem sejlende hæveautomater.
Vi flyver videre henover Deira-kvarteret med de forskellige souks, hvor der også er landingsplads. Piloten tager os dog videre i en stor bue bag om byen, så vi kan se de mange compunds af villaområder med ørkenen i baghaven, golfbaner, kunstige søer og grønne områder.
Efter dette loop vender han tilbage til det nye downtown’s imponerende skyskrabere og bydelens mest markante vartegn, det 828 meter høje Burj Khalifa tårn, som symbol på, at Dubai også erobrer plads i højden.
Tårnet er næsten dobbelt så højt som Empire State Building i New York. Der blev også ændret på navnet, fordi nabo-emiren fra Abu Dhabi, sheik Khalifa, måtte spæde adskillige millarder til for at redde Dubais skrantende økonomi i slut-00’erne.
At byen ikke kun er stål og glas, ser vi, da vi begynder tilbageflyvningen og cruiser henover de offentlige strande Russian Beach og Jumeirah Beach Park, hvor alle kan bade, bare de er behørigt klædt på i bikini eller badedragt, og spotter også adskillige grønne oaser.
Det er byens mange parker, hvor den ældste, Safa Park fra 1975, optager 65 hektar kultiveret sand og jord, og hvor børn og voksne kan lege, jogge, køre i karrusel, spille tennis og hoppe i trampolin, eller bare slappe af i græsset. Og vil man se det hele lidt fra oven, men knapt så højt som fra vores vandflyver, er der også et pariserhjul.
Inden indflyvningen runder vi Dubais første arkitektoniske stolthed, Burj Al Arab, det syv-stjernede hotel også kaldet Sejlet pga. sin karakteristiske silhuet, selv om navnet betyder »det arabiske tårn«.
Det stod færdigt i 1999, og er med sine 321 meter verdens højeste hotel, komplet med helikopter-landingsplads på 28.etage.
Vi lander på vandet i den lille havn, hvor turen startede. Der er kommet små krydser på bykortet undervejs, nu hvor vi har set det hele fra oven, så vi kan finde de seværdigheder, vi har lyst til at se igen fra gadeniveau.
