Den helt forkerte politik. Helle Thorning skaber flere ledige og sælger ud af dansk selvbestemmelse, lyder advarsel fra professorer.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Statsminister Helle Thorning-Schmidt og regeringen driver Danmark i den helt forkerte retning ved at tiltræde finanspagten med de andre europæiske lande.Det vil gøre det umuligt at investere os ud af krisen, og det vil sende flere ud i ledighed - det stik modsatte af, hvad regeringen ønsker. Og sælge ud af Danmarks ret til at føre sin egen økonomiske politik.
For det første sætter finanspagten håndjern på vores økonomiske initiativer. Og for det andet sælger Helle Thorning ud ved at acceptere en mulig straf og bøder mange år ud i fremtiden, hvis vi ikke overholder reglerne i finanspagten.
Sådan lyder advarslen fra professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet, der forsker i samfundsøkonomi og bæredygtig udvikling.
Forhindrer ekspansiv finanspolitik
- Finanspagten er meget restriktiv, og den forhindrer en ekspansiv finanspolitik, som er det, vi har brug for, siger professoren.BØR DANMARK UNDERLÆGGE SIG FINANSPAGTEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
LÆS OGSÅ:
- Hvis finanspagten havde eksisteret i 1993, ville Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft ikke have kunnet få gang i investeringerne og bugt med arbejdsløsheden, som de gjorde. Og hvis vi havde finanspagten nu, ville det se værre ud i Danmark. Vi ville f.eks. have flere arbejdsløse, siger Jesper Jespersen.
En ekspansiv finanspolitik sætter gang i hjulene med f.eks. stigende offentlige udgifter og nedsættelse af skatterne, mens der samtidig kan være underskud på statsbudgettet. På kort sigt øger det bruttonationalproduktet og beskæftigelsen, men forringer betalingsbalancen.
Selvmodsigende
- Regeringen er også selvmodsigende, når den vil kickstarte økonomien i 2012 og så indlemme os i finanspagten i 2013. For det vil have den modsatte effekt, siger Jesper Jespersen.Finanspagten kræver, at landenes strukturelle underskud højst må være 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP.
Juristerne sidder lige nu og tygger på, om Danmark også kan idømmes bøder, selv om vi ikke er med i euroen. Hvis Folketinget vedtager en budgetlov, der pålægger regeringen at undgå meget store underskud, og regeringen på et senere tidspunkt alligevel overtræder denne regel, er det uklart, om vi kan blive stillet for EU-domstolen og dømt.
- Det er på alle måder en dårlig idé at melde os ind i finanspagten. Helle Thorning er med til at lægge Europa i dybfryseren rent økonomisk. Og at stramme kravene over for os, fordi grækerne, portugiserne og spanierne opførte sig uansvarligt, det er at ramme de forkerte, siger Jesper Jespersen.
Vendt på hovedet
Kristian Weise, direktør i centrum-venstre-tænketanken Cevea, er enig:
- Det er, som om den økonomiske visdom er vendt på hovedet, fordi der nu tales om, at den eneste måde, man kan være økonomisk ansvarlig på, er at have total balance i sine budgetter og få nedbragt sin gæld så hurtigt som muligt. Det er faktisk mere ansvarligt at investere i de ting, som skaber fremtidens vækst, og som sørger for, at man har et stærkt samfund, siger han til Information.
Budgetunderskud eller...
- Det fremstilles, som om et budgetunderskud er et budgetunderskud, uanset hvad det opstår af. Men så bliver debatten meget unuanceret, for hvis det er investeringer, som giver et godt afkast bagefter i form af lavere udgifter eller øget indtjening - så kan det sådan set være fornuftigt nok, selv om underskuddet bliver lidt større nu og her, siger professor Bent Greve, Roskilde Universitet.
Bør Danmark blive en del af den nye finanspagt? Eller vil det skade vores økonomi endnu mere?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.
