Stort set ingen politikere taler om klimaforandringer i valgkampen. Men for mange vælgere er emnet stadig hot.
Folketingsvalget blev udskrevet efter en sommer med våde kældre, der svømmede i kloakvand, og midt i en tørkekatastrofe, der truer med at slå tusindvis af mennesker ihjel på Afrikas Horn.Alligevel fylder global opvarmning og klimaforandringer stort set intet i valgkampen. For hverken politikere eller journalister gider åbenbart at beskæftige sig med emnet, selv om vælgerne stadig vægter det højt.
- Det er som om, at klima er landet i en slags politisk bermudatrekant, hvor politikerne siger, at journalisterne ikke gider at skrive om det, og journalisterne kritiserer politikerne for ikke at mene noget, konstaterer Martin Lidegaard, formand for tænketanken Concito.
Flere undersøgelser viser imidlertid, at danskerne vægter klima- og miljøspørgsmål meget højt. Så sent som i juni i år viste Concitos klimabarometer eksempelvis, at klimaforandringer er det emne, der bekymrer danskerne tredjemest, kun overgået af finanskrisen og arbejdsløshed.
SF's klimaordfører, Anne Grete Holmsgaard, har svært ved at finde en forklaring på, hvorfor fokus i valgkampen synes at være på alt andet end klima:
- Det er virkelig mærkeligt. Vi har haft monsteregn hele sommeren, og alligevel er det svært at få folk til at interessere sig for, hvordan vi kan undgå det i fremtiden.
- Når man så taler om betalingsringen, bliver det også lynhurtigt en diskussion om, hvor meget det kommer til at koste, siger Anne Grete Holmsgaard.
Klimaminister Lykke Friis (V) erkender, at diskussionen om, hvordan klimaproblemerne skal takles, ikke fylder meget i valgkampen. Men det er der ikke noget mærkeligt i, mener hun.
- Jeg synes ikke, at der er noget underligt i, at valget primært drejer sig om økonomi, siger Lykke Friis og fortsætter:
- Når jeg møder vælgerne, så spørger de mig altså om både biogas og vindmøller. Så man skal huske, at der er forskel på, hvad man hører i medierne og ude på gader, stræder og i forsamlingshusene.
/ritzau/
