Zara måtte se sig slået ud af Tammie, da Nikolai valgte hende og Mia fra under parceremonien til fordel for sin nussepige. Men i dag springer hun ud og viser, hvad han gik glip af.

- Det er jo ikke fordi, jeg ikke har vist min krop før. Så hvorfor ikke? fortæller Zara til bt.dk, dagen derpå.

Og selvom der bliver vist krop på billederne, så var Zara meget opmærksom på hvor meget tøj, der skulle være på. Eksempelvis ville hun ikke have billeder af hende i g-streng ud og det bliver nok sidste gang, at hun vil fotograferes med så lidt tøj på, bare for at være lækker.

- Jeg vil gerne være model, men med tøj på. Jeg er ikke ude på at få lavet en masse babebilleder, de her var fine dog, fortæller Zara.

Hun så *Paradise Hotel' igår på Crazy Daisy i Viborg, hvor de fleste tilskuere efterfølgende kom hen og gav hende skulderklap for hendes medvirken.

- Folk var rigtig søde. Og ja det var dumt i går, men jeg havde ikke andet valg end at stille mig bag Nikolai, forklarer Zara.

Se resten af billederne på Connery.dk