Vi kalder dem 'grøntsager', og tanken strejfer os, om ikke de bare skulle have lov at dø. Men nu viser ny og revolutionerende forskning, at de alvorligt syge, som ligger hen i koma, faktisk er i stand til at 'tale' - på deres egen måde.

En dybt hjerneskadet patient, som ikke havde været i stand til hverken at bevæge sig eller tale i fem år, har vist sig at være i stand til 'snakke' med lægerne - ved hjælp af hjernebølger og en scanning af dem. Lægerne troede, at den 29-årige svært trafikskadede mand var i dyb koma, ude af stand til at tænke og føle, men da de koblede en hjernescanner på ham, opdagede de, at han var i stand til at svare ved at tænke og koncentrere sig om det rigtige svar og dermed satte bestemte hjernebølger i gang. På scanneren kunne de se, at han svarede korrekt på bl.a. spørgsmål om, hvad hans far hed, og om han havde brødre og søstre. Kontakt for første gang Han blev bedt om at svare enten 'ja' eller 'nej' til lægernes spørgsmål. Og svarede korrekt på fem ud af seks spørgsmål. - Vi var virkelig overraskede, da vi så scannings-resultaterne, siger den ledende hjerneforsker Adrian Owen, Medical Resarch Council i Cambridge. - Ikke alene fortalte de os, at patienten ikke var på det vegetative, bevidstløse stadium, og hvad der er vigtigst: For første gang i fem år fik patienten en mulighed for at få sine tanker ud til andre. Har du ondt? Trafikofrets hjernebølger blev målt af en særlig type scanner, en fMR1-scanner (functional magnetic imaging scan). Teknikken er udviklet af hjerneforskere i Cambridge i England. Her forsker man intensivt i måling af forbindelsen mellem blodstrømme og nerveaktivitet i bl.a. hjernen. I arbejdet med trafikofret har de britiske forskere arbejdet sammen med kolleger fra Liège-universitetet i Belgien, hvorfra trafikofret stammer. Dr. Martin Monti, medlem af det engelsk-belgiske forskerteam, siger, at landvindingen kan hjælpe lægerne til bl.a. en bedre smertebehandling - i kraft af at de nu kan spørge koma-patienten, om vedkommende har ondt. Det 29-årige trafikoffer fra Liège i Belgien blev bl.a. spurgt: 'Er din fars navn Alexander?' 'Ja,' svarede han ifølge målingen af hans hjernebølger. Da de spurgte, om faderen hed Thomas, svarede han tydeligt 'nej'.