Tønder Sygehus ramt af strejke

Kun det akutte behov for rengøring bliver varetaget på Tønder Sygehus. 16 rengøringsassistenter fortsatte i dag den strejke, de indledte i går formiddag.

Ifølge formand for KAD i Tønder, Tove Lønne Christiansen, skal assistenterne efter de nye planer arbejde færre timer, som til gengæld bliver fordelt ud over to perioder hver dag. Herudover skal de arbejde 12 dage i træk.

- Assistenterne mødtes fredag morgen klokken halv syv og besluttede at fortsætte arbejdsnedlæggelsen. Det er de delte arbejdsdage og nedgangen i timeantal, som aftalen strander på, siger Tove Lønne Christiansen. På Tønder Sygehus har man ingen indflydelse på strejken, men de akutte, uopsættelige opgaver bliver udført. Eksempelvis bliver der gjort rent på operationsstuerne efter brug, siger Henning Simonsen, sygehusdirektør i Tønder.

/ritzau/