Dansk raps ukronede konge leverede en omgang intens hip-hop.
Han er tidens absolut største navn, når det kommer til dansk rap. Og samtidig har han udviklet sig i en retning, der sammen med job som dommer på talentshows på tv og reklamer for et teleselskab gør ham, til det nærmeste man kommer en folkekær musiker, når man er rap-stjerne.Og sådan noget forpligter. Det betød, at der var tårnhøje forventninger til L.O.C.’s første af to koncerter i Pumpehuset i København fredag aften.
Det var da også en klar L.O.C., eller Liam O’Connor, der entrerede scenen i Pumpehuset præcis som planlagt kl. 22.00. Det var til øredøvende larm fra det meget tændte og ekstremt tæt pakkede publikum i Pumpehuset.
Stor tilstedeværelse
På selve scenen var der ikke det store lir. Mest iøjnefaldende var de mange lamper på bagvæggen, der stavede LOC, og med jævne mellemrum under koncerten lyste op i forskellig lysstyrke.Ellers havde Liam under det meste af koncerten kun selskab af en DJ, en guitar og en gang trommer. Men rapperen er en stor mand med et stor tilstedeværelse på scenen, så det blev aldrig noget problem.
Og den store tilstedeværelse var tydelig fra aller første rap-tone. L.O.C. kom stormende inde på scenen iført helt sort busker, sorte læderhandsker og måske meget symbolsk for aftenens koncert en sort bluse, med opsmøgede ærmer.
For der var knald på fra første strofe af åbningsnummeret ’Jeg er Judas’, som stammer fra det seneste og næsten helt dugfriske album ’Prestige Paranoia Persona’.
Dyster publikumsdarling
Her blev rimmene aggressivt kastet i hovedet på publikum sammen med en bas, der var så dyb og tung, at den kunne mærkes gennem bukserne på de tilstedeværende - også hos de få, som var af hængerøvs-slagsen.Noget som efterhånden bliver mere og mere sjældent til L.O.C.-koncerter. Hvilket også understreger det greb, som Liam O’Connor har i den brede del af befolkningen.
Med det første nummer var der lagt en dyster og meget intens tone over hele koncerten. Noget som L.O.C. i stigende grad søger hen mod i mange af sine numre. Og det blev understreget i de følgende numre, der kom hurtig efter hinanden med ’Ung for Evigt’ fra albummet ’Libertiner’ som det første i rækken.
Bassen var dyb, gennemtrængende og til tider næsten for høj. Men selvom musikken var tung og høj, så gik L.O.C.’s vokal tydeligt igennem.
Det samme er dog svært at sige om det visuelle udtryk. For de mange baggrundslamper betød, at publikum ikke fik set meget til aftenens midtpunkt. For som bassen pumpede, så pumpede lyset fra de mange pærer også og efterlod L.O.C. uden ansigt og næsten konstant i silhuet. Det var med til, at føje til den dystre stemning, som dog forblev dejligt intens.
Succes med sellout
Først da L.O.C. valgte, på selvbebudet Rasmus Seebach manér, at sælge ud med en akustisk guitar under nummeret ’Du gør mig’ fra albummet ’Cassiopeia’, blev den dystre stemning brudt. Det var befriende endelig at slippe ud af rapperens mørke sind, og få muligheden for at nyde nogle af de lettere numre på L.O.C.’s repertoire.Inden det akustiske nummer, der var meget kort, havde han selv bedyret, at han ikke ønskede at publikum filmede seancen. Men det resulterede i præcis det modsatte. Men hvis L.O.C. er bange for at se sig selv på YouTube i akustisk version. Så er det ikke noget, han skal frygte.
For det fungerede ganske glimrende og fik smil frem på læberne hos næsten alle blandt publikum, der bestemt nød at rapperen trådte lidt udenfor stregerne.
Vild fest
Herefter diskede L.O.C. op med en sand stjerneparade af hits fra hans tidligere plader. Og det var for alvor noget, der fik festen, som L.O.C. under koncertens begyndelse sagde skulle være ubehagelig, til rigtig at bryde ud.Og numre som ’Frk. Escobar’, ’Undskyld’ og ’XXX Couture’ er da også rigtige feststartere, hvilket var synligt i det udsolgte Pumpehuset, hvor folk sang med og dansede på stedet. Det blev kun toppet, da L.O.C.’s sidekick U$O kom på scenen i tre numres tid og bl.a. performede hittet ’Momentet’ fra pladen ’Libertiner’.
Desværre var fredag aftens koncert i Pumpehuset dog mest præget af den meget dystre nutid, som L.O.C. lever i. Det betød, at mange af de mere feststemte klassikere, som L.O.C. gennem en snart lang og fantastisk karriere har skabt, udeblev.
Og mange af de specielt lidt ældre fans måtte gå fra Pumpehuset uden at høre hip-hop-klassikere som ’De bitches’, ’Fra min blok til din blok’, ’Hvem’ og ’Pop det du har’.
Det er dog svært at kritisere L.O.C. for de manglende hits. For han har efterhånden rigtig mange i sit omfattende bagkatalog, når der skal vælges til en koncert.
Men alligevel betyder det, at man gik fra Pumpehuset en smule uforløst. Og det er en skam, for L.O.C. leverer en dygtig og indlevende omgang hip-hop. Man mangler bare lige det sidste
