I midt-90’erne vandrede Nick Cave yderligere ned ad den romantiske sti på ’Let Love In’, inden han og Bad Seeds udgav det uventede hit, konceptalbummet om mord, ’Murder Ballads’. Siden kom afdæmpede og dybt personlige ’The Boatman’s Call’, som blev efterfulgt af endnu en romantisk plade, ’No More Shall We Part’.

I disse år er Nick Cave & The Bad Seeds’ pladeselskab i gang med den helt store restaureringsproces af australiernes bagkatalog. For to år siden anmeldte vi de første fire plader, sidste år de tre næste, og nu er vi klar med de fire næstsidste i genudgivelsesrækken.

Som det også var tilfældet med de tidligere skiver i serien, er lyden blevet pudset grundigt af, og på den medfølgende dvd kan man lytte til nye surround-udgaver af pladerne inklusive bonussange og musikvideoer.

Dvd’erne indeholder også nye episoder af den dugfriske dokumentarserie ’Do You Love Me Like I Love You’, der går i dybden med pladerne via interview med Bad Seeds-medlemmer, andre pårørende og fans i form af kendte musikere, kritikere, instruktører osv.

Nedenfor kan du læse anmeldelser af de tre plader fra årene 1994-2001 og få et nærmere indblik i Caves musik gennem slut-90’erne.

Her på B.T. vil vi desuden naturligvis anmelde det næste sæt af albums i den remasterede serie, som er sat til at udkomme i april/maj næste år.

Læs anmeldelser af de fire plader her:

’LET LOVE IN’

’MURDER BALLADS’

’THE BOATMAN'S CALL’

’NO MORE SHALL WE PART’