Politiet arbejder intensitivt i området omkring Regnemarks Bakke, hvor Emilie Meng blev fundet juleaftensdag
Politiet arbejder intensitivt i området omkring Regnemarks Bakke, hvor Emilie Meng blev fundet juleaftensdag Foto: Mathias Øgendal / Privatfoto

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Jørgen Lange Thomsen er retsmediciner ved Syddansk Universitet i Odense, og understreger, at han kun kender Emilie Meng-sagen fra medierne. Det er hans kolleger i København, der er direkte involveret i opklaringen af sagen.

Og Jørgen Lange Thomsen er personligt ikke i tvivl om, at politiet allerede nu ved mere, end de melder ud.

»Politiet kender allerede nu dødsårsagen. Det er nu to dage siden, hun blev fundet og hun er formodentlig blevet både obduceret og scannet. Der er ingen tvivl om, at politiet allerede nu ved rigtig meget. Når man først har fundet liget, kan man med sikkerhed fastslå dødsårsagen,« siger Jørgen Lange Thomsen.

Han forklarer videre, at det kan være vanskeligt at finde dna-spor efter gerningsmanden, fordi liget har ligget i vand. Det er ikke umuligt, men det kan være vanskeligt.

Han har selv måttet opgive at finde dna-spor på en anden kvinde, der havde ligget 17 måneder i vandet.

Men iflg. BTs oplysninger bliver den sø, Emilie Meng blev fundet i, karakteriseret mere som en mose eller tørvegrav. Og det betyder også noget.

»Det betyder helt sikkert også noget for efterforskningen, at liget blev fundet i en tørvegrav. Vi ved fra andre tørvefund som Tollundmanden og Gravballemanden, at de har været meget velbevarede. Der sker en form for kemisk forbindelse i tørvevand, som beskytter liget mod at blive nedbrudt af bakterier og spist af fisk. Men selv efter 5,5 måned i almindeligt søvand, kan liget sagtens være meget velbevaret. Det skyldes, at der hurtigt dannes ligvoks, som beskytter de indre organer,« siger Jørgen Lange Thomsen.

Emilies veninde

Da liget af Emilie Meng blev fundet, var det i en tilstand, så politiet ikke umiddelbart kunne vurdere om der var tale om en kvinde eller en mand. Men efter obduktion på Retsmedicinsk Institut kunne politiet på et pressemøde 1. juledag konkludere, at Emilie Meng havde været udsat for en forbrydelse.

Jørgen Lange Thomsen forklarer, at det obduktion og scanning afslører er f.eks. åbenlyse læsioner efter f.eks. knivstik, vold mod halsen eller tegn på stump vold.

1

Mindehøjtidelighed i Korsør andenjuledag d. 26. december 2016 for den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år og blev fundet død i en sø ved Borup på Sjælland 24. december. På et pressemøde om aftenen 25. december oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at teenagepigen har været udsat for en forbrydelse. (Foto: Ida Guldbæk/Scanpix 2016)

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.