Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at mindre end hver fjerde, der bliver sigtet for voldtægt, ender med at få en dom i retten.
- Det overrasker mig ikke. Voldtægter er svære sager, fordi anklagemyndigheden skal bevise, at manden havde til fortsæt at voldtage kvinden, siger forsvarsadvokat Mikkel Nielsen.
Han har haft flere sager, hvor klienter, der var tiltalt for voldtægt, endte med at blive frikendt i retten.
- Det er sjældent man ser, at der ikke har været anledning til en sigtelse. Men der er flere sager, hvor pigen føler sig voldtaget, men hvor manden simpelthen ikke har indset, at hun føler sig voldtaget og ikke har haft til hensigt at voldtage hende, og så kan han ikke dømmes, forklarer Mikkel Nielsen.
Men selvom en voldtægtssigtet forlader retten som en fri mand, kan tiltalen og prædikatet som voldtægtsmand have store personlige konsekvenser.
- I voldtægtssager bliver man ofte varetægtsfængslet, og det betyder, at de bliver afskåret fra omverden. De bliver fyret fra deres arbejde, kan ikke betale deres regninger og bliver sendt til inkasso. Men den største pris de betaler er, at de bliver stemplet som voldtægtsmænd både i det civile samfund og inde i fængslet, hvor de er lavest i hierarkiet og risikerer at blive udsat for vold, fordi de er sigtede for voldtægt, siger Mikkel Nielsen.
Efter frikendelsen støder de voldtægtssigtede ind i nye udfordringer, når de vil søge erstatning for eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste efter varetægtsfængslingen.
- Der synes jeg, at vi skal blive bedre til at tilkende erstatning til de mennesker, der bliver frikendt. Det skal næsten altid omkring domstolene, og det er ikke er godt nok, siger forsvarsadvokaten.
