Kenan Seeberg
I fire år knoklede Interpols efterforsker Christer Brännerud med en rapport, der skulle klarlægge sagen om danskeren Niels Holck, der kastede fire ton våben ned i Indien.

Rapporten blev til Bränneruds store frustration hemmeligstemplet det øjeblik han afleverede den.

I dag fortæller han BT, at både de danske og de britiske myndigheder modarbejdede hans efterforskning fra starten

- Jo dybere jeg gravede i sagen, jo mere kompliceret var den, og jo vanskeligere blev det, at klarlægge folks roller, siger Christer Brännerud.

- I begyndelsen fik jeg en smule information fra Danmark, men jo dybere jeg gravede, jo mere kompliceret blev det, og jo bedre spørgsmål kunne jeg stille. Tilsidst fik jeg den besked, at de danske myndigheder ikke ville samarbejde. Og så stoppede informationen, siger Christer Brännerud.

- Jeg kommunikerede gennem Interpol i København, og det blev klart, at jeg ikke kom længere med de danske myndigheder, siger Brännerud, der også blev modarbejdet af de engelske spiontjenester (MI5 og MI6)

- De britiske myndigheder sendte en mand fra London til Lyon, hvor jeg arbejdede. Han sagde til mig, at de ikke ville deltage i efterforskningen. Derefter sagde jeg til ham, at det blev han nok nødt til at tale med min chef om. Det var Raymond Kendall, den øverste chef i Interpol, og det var ham, der havde givet mig opgaven. 

Men det var englænderen ligeglad med. Han sagde lige ud, at de britiske myndigheder ikke brød sig om, at jeg gravede dybt i den sag. Det var meget frustrerende og jeg husker det som en ubehagelig situation, siger Christer Brännerud, der prøvede at nå til bunds i sagen om danskeren Niels Holck, der i 1995 deltog i en våbennedkastning over Purulia i Vestbengalen. 

Våbnene var bestemt for bevægelsen Ananda Marga, som blev forfulgt af dødspatruljer med forbindelse til den kommunistiske delstatsregering.

Holck har tidligere hævdet over for BT, at både den britiske efterretningstjeneste og de indiske myndigheder i al hemmelighed var vidende om våbennedkastningen, og at Holck fik hjælp af fremtrædende indiske politikere og efterretningsfolk, der gerne så våbensmuglingen gennemført, fordi det kommunistiske styres voldelige fremfærd i Vestbengalen, var blevet et problem for den indiske centralregering.

Og hvis der blev uro i delstaten Vestbengalen kunne Indiens regering gribe ind og fjerne kommunisterne.

Holck bakkes op af våbenhandleren Peter Bleach, der fortæller, at de britiske efterretningstjenester vidste, hvad der foregik, fordi han holdt dem orienteret. Og at MI5 lod hans oplysninger gå videre til de indiske myndigheder.

Som et af beviserne for, at indiske myndigheder og politikere var involveret, hævder Niels Holck, at den militære radar, der beskyttede nedkastningsområdet, var slået fra, da våbensendingen blev kastet ned. 

Det bekræfter Interpols efterforsker, Christer Brännerud, i dag overfor BT. 
I 1998 spurgte han to højtstående indiske politiofficerer om, hvorfor radaren var slået fra:

- De prøvede at bilde mig ind, at hele sagen var enkel. Så jeg spurgte om de kunne forklare mig, hvorfor radaren var slået fra i en af de mest militariserede zoner i verden, netop den nat. Efter noget tavshed, svarede de, at radarsystemet var midlertidigt ude af funktion. Hvilket man kun kan grine af, siger Christer Brännerud. 

Han er i dag overbevist om, at sagen ikke kun handlede om en ung idealistisk dansker, der ville give sine venner i Ananda Marga våben, så de kunne beskytte sig selv, 

- Jeg er ikke dum, og når jeg møder den slags modstand, så står det klart, at der er større politiske interesser på spil. Både i England og Indien.

Og hvad med Danmark?

- Jeg tror, at de danske myndigheder fik at vide, af andre efterretningstjenester, hvad de skulle gøre - og hvad de ikke skulle gøre. Det kan jeg se nu. Det kunne jeg ikke dengang, siger Christer Brännerud, der i dag er kommissær i Stockholms kriminalpoliti.

Brännerud medvirker i Andreas Kofoeds dokumentarfilm ’Våbensmuglingen’, der kaster nyt lys på Holck-sagen. Den har premiere onsdag d. 4 juni over hele landet.