En tre måneder gammel dreng forsvandt for 47 år siden fra en barnevogn i Odense. Ligesom den britiske pige Madeleine McCann er han aldrig blevet fundet. Men han er heller aldrig blevet glemt – af hverken familie, vidner eller politi.
En ung kvinde kigger ned i en mørkeblå barnevogn - men under den hvide dyne med det lyseblå broderi er der ikke noget barn. Hun vender sig om og løber igen ind i dametøjsforretningen. - Min dreng er blevet taget, min dreng er blevet taget fra barnevognen, siger hun. Et mareridt tager sin begyndelse.
Det er 47 år siden, at en af Danmarks største kriminalgåder tog sin begyndelse ud for nummer 35 i den travle handelsgade Kongensgade i Odense, da den 24-årige mor til ‘Basse’ vendte tilbage til ekspedienterne i forretningen ‘Lisa’ med de chokerende ord.
‘Basses’ skæbne er aldrig siden blevet opklaret, og selvom det næsten er et halvt århundrede siden, at den tre måneder gamle baby forsvandt, så er han aldrig blevet glemt. Hverken af familie, vidner eller det fynske politi, der så sent som for fire år siden dna-testede en mand - mistænkt for at være Basse.
For den 84-årige Grete Winberg står mandag den 7. februar 1966 også helt klart i hukommelsen. Hun arbejdede som ekspeditrice i dametøjsforretningen ‘Lisa’ den dag, den lille dreng forsvandt. Grete Winberg kigger eftertænksomt gennem sine brune briller. Hun sidder i en hvid sofa i lejligheden i Odense. Det mørkegrå hår er klippet i en page-frisure, og stemmen er frisk:
- Moderen kom ind og sagde: Min dreng er blevet taget, min dreng er blevet taget fra barnevognen. Hun var meget ked af det og virkelig chokeret, siger Grete Winberg, der husker, hvordan ekspedienterne tilbød den unge mor en stol, mens der blev ringet til politiet:
- Vi talte rigtig meget om, at hun ikke græd. Det havde vi andre nok gjort.
Hvert år forsvinder otte millioner børn på verdensplan fra deres forældre. De fleste er væk i kort tid og bliver fundet igen. Ifølge amerikanske statistikker vender 97 procent hjem i live. Nogle vender imidlertid aldrig tilbage. Få bliver dræbt, enkelte bliver kidnappet og holdt som gidsler, andre bliver ofre for menneskehandel, og så er der dem, der bliver taget af familier, der ikke selv kan få børn. Mange af de forsvundne børn hører man aldrig om. En stor del forsvinder i ubemærkethed i tredjeverdenslande, men af og til er der sager - ofte fra den vestlige verden - der når medierne.
Den mest kendte og omtalte er historien om den lille britiske pige Madeleine McCann. Hun forsvandt i 2007 under en familieferie i Portugal. Forældrene til Madeleine har gennem årene bevidst brugt mediernes interesse til at holde liv i den folkelige interesse og dermed liv i efterforskningen.
Da ‘Basse’ forsvandt i 1966, ryddede det også forsider i Danmark. Danskerne kunne læse, se og høre om den forsvundne fynske babydreng. Moderen blev interviewet, og politiets efterforskning blev fulgt af de nysgerrige læsere gennem flere måneder.
Den 7. februar 1966 så ellers ud til at blive en fynsk vinterdag som så mange andre. Det var så koldt, at de små børn stadig var pakket ind i flyverdragter. Måske gik snakken mellem de voksne i Odense om popsangeren Ulla Pia, der aftenen forinden havde sunget sig ind i danskernes hjerter med ‘Stop mens legen er go’ og vundet det danske Melodi Grand Prix. Den unge mor Anne B. var kort forinden flyttet til Odense med sin lille søn. Hun var alene med drengen til hverdag i den nye lejlighed, da hendes forlovede var værkfører i Jylland og kun kom hjem i weekenderne.
Den skæbnesvangre mandag var Anne B. også alene med sin udøbte søn. Barnet, som moderen kaldte ’Basse’, skulle snart døbes og have sit navn: Kjell-Eric. Anne B. havde netop bestilt vasketid i kælderen og sat Basses tøj i blød, inden hun besluttede at trille den mørkeblå barnevogn med de svungne ben ind til bymidten for at købe en natdragt og besøge den dagpleje, hvor den lille dreng skulle have plads.
Hun parkerede barnevognen foran ‘Lisa’ og efterlod den med dugen tilknappet, da hun gik ind i butikken. Klokken var omkring 14:30, da dramaet tog sin begyndelse.
- Jeg vil aldrig glemme det øjeblik, hvor jeg kom ud og opdagede, han var væk, at barnevognen var tom, udtalte Anne B. til BT få timer efter bortførelsen i 1966:
- Jeg tænkte først, at nu måtte jeg lede efter ham, men så blev jeg klar over, at jeg måtte have hjælp af politiet.
Efter at politiet var alarmeret, blev hun så optaget af afhøringer, at hun ikke fik informeret sin familie om, at Basse var væk. Basses bedsteforældre så TV-Avisen, da det gik op for dem, hvad der var sket.
- Vi hørte i fjernsynet, at vores eneste barnebarn var blevet røvet, berettede de chokerede sønderjyder:
- Vi fatter ikke, hvad der er sket, men måske var chokket så slemt, fordi vi havde forventet at se noget om andre.
Basses far fik heller ikke umiddelbart nyheden om sin forsvundne søn. Han opholdt sig ikke i sit hjem i Jylland. I stedet fik han beskeden hos nogle bekendte, hvor to kriminalbetjente pludselig troppede op.
På politigården i Odense herskede der kaos, da meldingen om det forsvundne barn løb ind - kun få uger efter at en lille pige var blevet bortført i København. Den 14. december 1965 blev tre måneder gamle Tina stjålet fra sin barnevogn, mens hendes mor handlede i Daells Varehus. I fire uger var Tina væk, og hele Danmark ledte efter en lille pige med et specielt modermærke. Til sidst gav eftersøgningen bonus, da hun blev fundet hos en sindsforvirret kvinde i Helsingør, som havde stjålet barnet i sorg over en abort.
Med Tina-sagen i frisk erindring blev hovedteorien hurtigt, at Basse enten var blevet kidnappet af en kvinde, som brændende ønskede sig et barn. Alternativt af en person, der havde i sinde at afpresse sig til en løsesum for babyen. Allerede efter få minutter var de første betjente på gerningsstedet, og i løbet af en time travede 80 betjente Odense tynd for at finde den forsvundne baby.
Den nu pensionerede betjent Knud Eskelund, der er en af de få nulevende personer, som arbejdede ved Fyns Politi, dengang Basse forsvandt, husker tydeligt stemningen på politigården.
- Stationen var på den anden ende, siger Knud Eskelund, der dengang i 1966 arbejdede ved ordenspolitiet, og derfor ikke var direkte involveret i efterforskningen.
Den pensionerede BT-journalist Bertel Thomsen dækkede sagen for avisen. Han husker også tydeligt det virvar af betjente, som pludselig løb rundt i gaderne.
- BT havde dengang kontor på Kongensgade overfor ‘Lisa’. Jeg kiggede ud af vinduet og så nogle kriminalbetjente, der skrev numre op på biler. Jeg gik derfor ned og spurgte lidt drillende, om de var blevet overflyttet til ordenspolitiet. Nej, der var blevet bortført en dreng, svarede de, mens de pegede på barnevognen, der stod ved ‘Lisa’, siger Bertel Thomsen.
Den første nat efter Basses forsvinden sov Anne B. på en udslået briks på politigården. Hun ville være så tæt på politiet som muligt, hvis nogen pludselig fandt hendes søn - ligesom det var sket med Tina. Men modsat Tinas forældre havde Basses mor ikke noget billede af sin søn, som kunne trykkes i alle landets aviser. Den lille dreng skulle først fotograferes til sin dåb. Basse havde heller ikke nogen specielle kendetegn.
-... Nej, der var ingen særlige kendetegn. Han havde ikke modermærke som Tina. Men lange øjenvipper, fortalte Basses mor til BT den aften på politigården. Basse blev ikke fundet den nat. Og næste dag fortsatte eftersøgningen.
Knud Eskelund fortæller:
- Alle daværende kriminalfolk blev kaldt ind. Der var forhøringer i opgangene, og der blev sat eftersøgninger i gang, og alle skraldespande blev gennemgået. Senere blev eftersøgningen udvidet til byens parker og kirkegårde, fordi man havde erfaring med, at det kunne være en vildfaren person, der havde efterladt barnet et sted.
På grund af det manglende billede var politiets bedste våben at uddele løbesedler med den lille drengs signalement. Her kunne man læse, at Basse var 60-63 cm lang, vejede 6.250 kg og havde et rundt ansigt, tyndt lysblondt hår og blå øjne. Han var iført en blå flyverdragt med hætte og fødder og en ribstrikket kant. På flyvedragtens forside var påtrykt en hvid kanin med spidse ører.
Desuden blev det oplyst, at drengen stadig var brystbarn, og at det var vigtigt, at han hver fjerde time fik en blanding bestående af ‘to dele vand og én del mælk med en smule sukker i’ - datidens svar på modermælkserstatning.
- Det var en vanvittig stor sag. Det var uhyggeligt med et barn, der var blevet fuldstændig væk. Jeg kan huske, hvordan betjentene ledte i Odense Å og alle tænkelige steder, hvor det kunne tænkes, at han var smidt ud, siger BT-journalisten Bertel Thomsen.
Men hverken de mange løbesedler, avisartikler eller politiets endevenden af Odense gav pote. Politiets bedste spor var i flere dage to yngre piger, der fortalte, at de havde set en kvinde tage Basse op af barnevognen, men efter flere dages afhøring viste sporet sig ikke at holde. Ingen havde med sikkerhed set den lille dreng blive taget fra barnevognen, og ingen brugbare vidner havde set mistænkelige personer gå med et barn. Eftersøgningsarbejdet blev yderligere besværet af, at ingen andre end drengens mor havde set Basse siden søndag eftermiddag.
Sympatien med Basses mor var i begyndelsen enorm. Hun modtog stakkevis af breve, bamser og tøj fra folk, der følte med hende. Og ligesom Madeleine McCanns forældre appellerede Anne B. gentagne gange igennem medierne til sit barns mulige bortfører:
- Giv mig Basse tilbage. De kan aflevere ham, hvor de vil, også i min lejlighed. Og jeg skal ikke råbe, hvem de er, udtalte hun bl.a.
En enorm dusør på 100.000 kr blev udlovet af en københavnsk virksomhedsdirektør, men som tiden gik svandt håbet. Også hos Basses mor:
- Men skulle Basse aldrig komme tilbage… så er det altså blevet min lod. Og så vil jeg være taknemmelig for de måneder, jeg havde min dejlige dreng. Jeg er lykkelig for at have født og passet ham, sagde Anne B. knap to uger efter bortførelsen.
Den unge mors måde at forholde sig til sit forsvundne barn på faldt ikke i alles smag. Nogle mente, at hun opførte sig for følelseskoldt - at hun græd for lidt. Og efterhånden vendte folkestemningen mod hende. Præcis som Madeleine McCanns forældre blev Anne B. af mange mistænkt for at have dræbt sit barn.
Sladderen blev så voldsom, at politiet helt usædvanligt måtte udsende en pressemeddelelse om, at moderen ikke var mistænkt. Det fortæller den pensionere kriminalassistent og tidligere chef for politimuseet i Odense Hans Ole Jasper.
- Vores gamle kommissær Kohsel måtte sende en meddelelse til Ritzau om, at nu måtte det høre op. For alle mente, at hun havde slået barnet ihjel, siger Hans Ole Jasper.
Det afgørende bevis, der ifølge politiet rensede Basses mor for mistanke, kom fra indehaveren af forretningen Lisa, Holger Nielsen. Han havde stukket hånden ned i barnevognen kort efter, at moderen havde opdaget, at drengen var væk.
- Forretningsindehaveren svor på, at sengetøjet var lunt. Og det fik stor betydning for sagen. For så måtte barnet have ligget i vognen kort forinden, siger Hans Ole Jasper og fortæller, at politiet lavede flere forsøg med, hvor meget temperaturen i barnevognen faldt, når man gik med den med og uden barn på den strækning, som Basses mor havde gået.
Den tidligere BT-journalist Bertel Thomsen, der flere gange mødte og interviewede Anne B., er heller ikke i tvivl: Moderen havde ikke noget med sønnens forsvinden at gøre. Rygterne opstod især, fordi Anne B. trods tragedien virkede rimelig fattet:
- Selvfølgelig var hun ked af det, men hun var en stærk sønderjyde. Hun var en kvinde, man ikke lige kunne vælte om kuld. Der var ikke nogen tvivl om, at det hun fortalte var sandt, siger Bertel Thomsen.
Hos Basses familie er den lille dreng aldrig blevet glemt. Birgit C. er kusine til Basses mor og var 15 år, da den lille dreng forsvandt. Hun husker tydeligt, at det var noget, der påvirkede hele familien.
- Jeg tænker personligt stadigvæk på det indimellem, nu hvor jeg har fået børnebørn. Om han er i live og sådan, og hvor han kan være henne, fortæller hun til BT.
Og den forfærdelige hændelse har også sat sit præg på dagligdagen.
- Jeg fik selv børn - og børnebørn, ja, så tænker man da over, hvor man stiller barnevognen, og mine børnebørn får bare ikke lov til at stå sådan nogle steder. Det sidder i mig. Det er helt sikkert, siger kusinen.
Basses mor Anne B. bor i dag et andet sted på Fyn. Hun fik senere en ny mand og har nu to voksne døtre. Hun bærer i dag et andet navn, lever et andet liv, og vedkender sig, at det var hendes søn, der blev bortført i 1966, men har ellers ikke lyst til at tale mere om det.
Mysteriet om Basse har gennem årene optaget mange. Og interessen bliver ikke mindre af, at der rent faktisk er god sandsynlighed for, at det stjålne barn kan være i live i dag. Som en fuldvoksen mand. Ifølge Kurt Kragh, der er tidligere chef for Rejseholdet, er det yderst sjældent, at en baby bliver kidnappet for at blive dræbt eller seksuelt misbrugt.
- Det er næsten altid kvinder, der kidnapper - for at opfostre dem som sine egne.
- Han kunne sagtens leve i dag uden at ane, at han er en kidnappet dreng, siger Kurt Kragh.
Hvis Basse er i live, så mener Kurt Kragh, at det er mest sandsynligt, at det var en kvinde fra Odense, der tog den lille dreng. I 1966 færdedes man mest lokalt, og derfor er det ikke så sandsynligt, at han blev bortført til udlandet. Dog kan den kvinde, der måske tog Basse, kort efter være flyttet til en anden landsdel.
Hos politiet i Odense har man heller ikke glemt Basse. I en garage på politigården står et evigt minde om den uløste kriminalgåde. ‘Basse-sagen nr. 1’ står der med håndskrift på den brune lap papir, der er sat på den skinnende mørkeblå barnevogn med de svungne forkromede ben.
Med jævne mellerum er der dukket nye spor op. For eksempel, da en kvinde fra Aalborg otte måneder efter Basses forsvinden henvendte sig og tilstod, at det var hende, der havde bortført drengen og smidt ham i Odense Å. Kvindens tilståelse var dog falsk, erkendte hun efterfølgende. I 1974 fortalte en mand om en dreng, der hed Basse, som skulle bo i Malmø. Men heller ikke det spor førte noget med sig.
TV: Kom med rundt i Odense, hvor Basse blev kidnappet, og se hans gamle dyne og barnevogn i tv-indslaget, hvor Per Algreen Petersen fortæller om det seneste tip i sagen.
De seneste år har der været længere mellem henvendelserne, men de kommer stadig. Som for eksempel i 2009 da en borger henvendte sig til politiet og fortalte, at han kendte en mand, som han mistænkte for at være den forsvundne:
- Det var en personen fra Odense, der var født omkring det tidspunkt, hvor Basse var født. Man undrede sig over, at hans forældre havde fået et barn uden en synlig graviditet. Pludselig var barnet der bare, fortæller vicepolitikommissær Per Algreen Petersen, der dengang var hos Fyns Politi. Betjentene fik hevet de mange kasser, som Basse-sagen fylder, frem og satte en efterforskning i gang.
- Vi tjekkede personen og fik lov til at lave et mundskrab, og Basses mor gik også med til at få taget en DNA-test. Men der var desværre ikke noget match mellem de to personer, så den sag blev lukket ned igen, og vi afleverede sagen til landsarkivet, hvor den ligger nu, siger Per Algreen Petersen. Og dermed blev der atter engang sat et foreløbigt punktum for mysteriet om Basse.
BT har valgt kun at omtale Basses mor som Anne B. i denne artikel for at beskytte moderens identitet. Af samme grund benævnes moderens kusine heller ikke med fuldt efternavn. Anne B. stod dog frem med fuld identitet i 1966, da Basse forsvandt.