Store biler og golfture i ind- og udland. Sommerhus i Sydspanien, kæmpe palæ i Nordsjælland og et liv i sus og dus. Det var livet for Finn Nørbygaard for bare et år siden.

Historien kender de fleste. Som en del af ejerkredsen bag det opskruede IT Factory blev tæppet økonomisk revet væk under Finn Nørbygaard sammen med Stein Baggers forsvinden i Dubai sidst i november sidste år.

Fra at være god for i omegnen af 450 millioner til i dag at have en anslået gæld på 50 millioner, har det seneste års tid været hård for esbjergenseren Finn Nørbygaard.

SE BILLEDERNE: Finn & Jakob - sådan kender vi dem

SE BILLEDERNE: Finn Nørbygaards karriere i billeder

Men selv om Jacob Haugaard også synes, at det har været en hård deroute for vennen gennem næsten 30 år, så kan han ikke helt undgå at nyde Finns nye status.

Golf i anden række


- Jeg har fået den gamle Finn tilbage. Der er mange positive ting, der er sket efter Finns røvtur, siger Jacob Haugaard og fortsætter:

- Det skulle gerne være sådan, at showbiz kom i første række og f.eks. golfen i anden række. Men sådan var det ikke for Finn i de år, hvor han nærmest ikke kunne nå at tælle sine penge. Når vi lavede noget sammen, manglede han den sidste gnist, som kun kommer, når du også er der for at tjene penge. Finn var der kun for at hygge sig med mig, og pengene var ligegyldige for ham. Han kunne op til et show gå og være mere irriteret over, at han havde tabt en golfmatch på 18. hul i stedet for at koncentrere sig om showet. Det kunne irriterere mig meget, og der er Finn heldigvis kommet tilbage til sit gamle jeg, siger en ærlig Jacob Haugaard til B.T.

Pjat og ballade pakket væk

Selv om karakteristikken fra Jacob Haugaard langtfra er entydigt positiv om Finn Nørbygaards storhedstid, så aner man erkendelse hos Nørby­gaard. Pjat og ballade er pakket væk for en tid, og ansigtet er lagt i mere alvorlige folder hos Finn.

SE BILLEDERNE: Finn & Jakob - sådan kender vi dem

SE BILLEDERNE: Finn Nørbygaards karriere i billeder

Rammer man kun har stiftet bekendtskab med hos ham i hans livs største nedtur - i forbindelse med IT Factorys kollaps.

-  Jeg kan godt selv mærke, at jeg er tilbage som den gamle Finn. Men det har fand’me være hårdt, siger Finn Nørbygaard, der ikke selv mener, at han har været selvfed i de gode tider.

- Jeg vil ikke sige, at jeg var højrøvet i de år, men jeg var lidt som en fed kat, der tog godt for sig af livet. Mine store problemer i de år bestod groft sagt i at overveje, om mit næste cruise skulle gå til Sydamerika eller Sydafrika eller, om der skulle købes en ny bil, fortæller Nørbygaard.

SE BILLEDERNE: Finn & Jakob - sådan kender vi dem

SE BILLEDERNE: Finn Nørbygaards karriere i billeder

Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard har været et næsten uadskilleligt makkerpar i næsten 30 år - og dog. For ligeså intenst de har været sammen, lige så længe kan der gå mellem, at de mødes. I perioder i halvfemserne og efter årtusindskiftet har de kun set hinanden et par gange om året, fordi de hver især havde travlt med deres.
Kørt trætte

- Vi var kørt trætte, og vi trængte til noget tid hver for sig. Men vores forhold er også sådan, at vi skal have et projekt sammen for, at vi ser hinanden. Vi har ikke den der tænding til bare at besøge hinanden i de perioder, hvor vi har meget travlt hver for sig, siger Finn Nørbygaard og understreger, at de trods det er hinandens bedste venner.

SE BILLEDERNE: Finn & Jakob - sådan kender vi dem

SE BILLEDERNE: Finn Nørbygaards karriere i billeder

Og netop det med at være bedste venner har Finn Nørbygaard mærket under sit livs største krise. Sporadiske tanker om selvmord ramte den folkekære komiker, og han var langt ude i tovene.

Vær der for mig

- Jeg så Jacob dybt i øjnene og sagde til ham: Jeg hænger virkelig i bremserne, og du er nødt til at være der for mig, siger Finn Nørbygaard. Jacob Haugaard var der for sin ven, og han har flere gange hevet sin ven op af sølet.

- Han har virkelig været der for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Man skal også tænke på, at det er helt nyt for Jacob at være den ansvarlige af os to. Tidligere havde jeg styr på alt det praktiske og specielt, da han drak, tog jeg et stort læs, siger Finn Nørbygaard og bliver suppleret af Haugaard:

- Jeg tror ikke på, at der er noget i livet, der er tilfældigt. Det her er min tid til at hjælpe Finn og være den praktiske gris for ham. Ringe til ham og minde ham om en aftale og sørge for, at han kommer. Men jeg nyder min 'nye' rolle, siger Jacob Haugaard, der sammenligner Finns nedtur med sin egen kamp mod alkoholen og minder Finn om, at han trods krisen skal være glad for sit liv.

- Tænk at man som 57-årig kan starte på en frisk, det er sgu på en måde stort, siger Jacob Haugaard og får et anerkendende nik af Finn.

Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard er aktuelle med bogen 'Du skal turde grine af det grimme', der udkommer i morgen.

SE BILLEDERNE: Finn & Jakob - sådan kender vi dem

SE BILLEDERNE: Finn Nørbygaards karriere i billeder