Kvindelige tv-helte som Sarah Lund og Birgitte Nyborg , der kan tænke og handle selv, har international appeal. Tv-anmelderne i Storbritannien er ved at falde over deres ben med roser til 'Borgen', der havde premiere lørdag aften på BBC.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>-Vi har været spændt på, om briterne ville kunne lide en politisk serie som 'Borgen' , efter at 'Forbrydelsen' har hittet helt vildt.
Lige nu er vi bare så glade og stolte. Hvor er det bare sejt, siger 'Borgen's producent. Camilla Hammerich til anmeldelserne i de britiske aviser, der hylder de to danske tv-heltinder.

Birgitte Nyborg bliver i The Telegraph rost for både at være beslutsom, sexet og udstråle ægte varme modsat Sarah Lunds karakter, der er en mut, indesluttet ener.

-Nyborg vil uundgåelig blive sammenlignet med 'dette års Sarah Lund', skriver The Telegraph, der roser Birgitte Nyborg som kvinde i en mandeverden, der bruger sit instinkt og ikke går på akkord med sin integritet. - Og så har Nyborg også en drillende sans for humor, som Lund savner- skriver anmelderen.Avisen The Independent mener, at den vigtigste fællesnævner for de to tv-heltinde er deres køn. - -Både Forbrydelsen og Borgen har stærke, kvindelige figurer, der – om ikke andet – giver det indtryk, at det danske samfund er mere ligestillet end de fleste, skriver avisen.
-Det er da meget interessant, hvis vi kan eksportere lidt ligestilling også. Så er mission accomplished, siger Camilla Hammerich, der starter optagelserne til de sidste 10 afsnit midt i februar.