Tidligere Økonomi- og Erhvervsminister, Bendt Bendtsen (K), var fuldt ud bevidst om, at olieaftalen med Mærsk ville koste staten dyrt. Eksperter advarede om, at staten ville gå glip af milliardindtægter, hvis prisen på olie steg, men regeringen valgte at overhøre advarslerne.
Ifølge beregningerne fra tænketanken Concito er Danmark gået glip af 75 milliarder kroner, siden aftalen blev indgået. Og med de nuværende høje oliepriser på over 100 dollar tønden er tabet helt oppe på 10 milliarder kroner årlig. Men det tab kunne være undgået, hvis regeringen havde lyttet til eksperterne. I 2001 anbefalede det såkaldte kulbrintebeskatningsudvalg en skattemodel, hvor staten – der har ejendomsret til olien – ville få helt op til 84 procent af olieindtægterne ved høje oliepriser.LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ: Det valgte VK-regeringen imidlertid at se bort fra i 2003, da den støttet af DF og R indgik den nye aftale med selskaberne. De økonomiske vismænd kritiserede olieaftalen, men også den kritik blev overhørt:- Vi undrede os over, at man ikke diskuterede, hvad der ville ske, hvis olieprisen steg. Vi undrede os også over, at aftalen gav A.P. Møller krav på kompensation krone for krone, hvis skatterne steg. Desuden var oplysningerne til Folketingets energiudvalg uoverskuelige. Lige pludselig var aftalen færdig, og det var umuligt at få rettet detaljer i den, har tidligere økonomisk vismand Jørgen Birk Mortensen sagt til B.T. i 2009.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Socialdemokraterne krævede en eksperthøring om aftalen, men det blev afvist af regeringen, der trumfede aftalen igennem uden støtte fra S, SF og Enhedslisten.
Aftalen mellem Mærsk og Bendtsen tog udgangspunkt i, at en tønde olie kostede 22 dollar men allerede få år senere nåede prisen på en tønde 143 dollar pr. tønde. Eksperter mener, at A. P. Møller scorer en uhørt stor del af gevinsten på den stigning - i modsætning til f.eks. Norge, hvor samfundet og olieselskaberne deler gevinsten, når olieprisen stiger. Samtidig giver aftalen Mærsk krav på kompensation, hvis skatten stiger. I 2009 kunne B.T. afsløre, at Bendt Bendtsen som eks-minister fik gode ben af Mærsk i form af bestyrelsesposter. Bendt Bendtsen fik en bestyrelsespost i den Mærsk-ejede virksomhed Esvagt. Samtidig fik han et kon-sulentjob i »Den Maritime Fond«, hvis formand er Bendt Bendtsens golfven, skibsreder og underdirektør Knud Pontoppidan fra Mærsk. HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR
