Hospitaler henvender sig selv til folk, der er i risiko for at blive syge. Det kan skabe unødig bekymring, lyder kritikken.

Fra rask til måske syg. Sådan kan det gå de danskere, som sundhedsvæsenet tager kontakt til, alene fordi de har en risiko for at udvikle en livstruende sygdom. Kontakten kan redde liv, men også skabe unødig bekymring, lyder kritikken fra professor. Det skriver Kristeligt Dagblad torsdag.

På Hvidovre Hospital opsporer man således familiemedlemmer, der har en høj arveligt betinget risiko for at udvikle tarmkræft. Og på Skejby Sygehus henvender sygeplejersker sig til mennesker, der kan være smittet med hiv.

Men konsekvensen er, at mennesker stemples som patienter, selvom de endnu ikke er syge og måske heller ikke bliver det, siger professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet John Brodersen.

- Når der bliver tilbudt forebyggende undersøgelser, får nogle af de raske mistillid til deres krop. Og så risikerer man, at sundhedssektoren bliver brugt unødigt, blot fordi raske mennesker er bange for at blive syge. For når alt kommer til alt, har vi alle en sygdom, hvis vores kroppe undersøges grundigt nok, siger han til Kristeligt Dagblad.

Med genteknologiens fremskridt vil dilemmaet for alvor melde sig, mener praktiserende læge og medlem af Det Etiske Råd, Lotte Hvas.

- Vi får altså rigtig meget viden i fremtiden, og hvor stor skal risikoen så være, førend man oplyser vedkommende?, siger hun til avisen.

Hun påpeger dog samtidig, at der kan være gode grunde til at tage kontakt.

Ved registret på Hvidovre Hospital har man fået tilladelse fra sundhedsmyndighederne til at tage kontakt til de enkelte familiemedlemmer ved høj risiko for sygdom, fordi behandlingsmulighederne er gode. Men i andre grene af sundhedsvæsenet er retningslinjerne ikke tilstrækkelig klare, lyder det.

Sundhedsloven om informeret samtykke, hvor retten til ikke at vide hører under, er ikke blevet justeret siden 1998. Det betyder, at det kan blive op til den enkelte i sundhedsvæsenet, hvornår det er rigtigt at tage kontakt, siger professor på det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Mette Hartlev til Kristeligt Dagblad.

BNB