- Det er ligeså farligt som katastrofen i Tjernobyl, siger svensk ekspert i atomkraft til bt.dk ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvis vindretningen er rigtig og hvis der er sluppet radioaktivt materiale ud fra de eksploderende reaktorer i Fukushima, kan partiklerne nå Sverige og Danmark indenfor én til to uger.

Det siger en svensk meteorolog til den svenske avis Ekspressen. Samtidig siger en af Sveriges førende a-kraft-eksperter til bt.dk, at han mener, at japanerne bevidst har nedtonet det reelle udslip fra de tre reaktorer, der er eksploderet.

- Så hvis der er noget at bekymre sig om i Skandinavien, så er det den fare, siger Frigyes Reisch til bt.dk.

Hidtil har de japanske myndigheder erkendt, at der er sluppet radioaktivitet ud, men kun bedømt det til en farlighedsgrad på fire, bedømt på en skal fra et til syv, hvor syv er den farligste.Se billederne: Sådan ser der ud i Japan i dag

Se billederne: Før og nu: Så store er ødelæggelserne i Japan

Men Reisch, der har siddet i Sveriges kernekraft-inspektion i 27 år mener, at de japanske myndigheder lyver:

- De har evakueret over 300.000 mennesker i en omkreds af 20 kilometer, og ud fra alt det jeg har hørt og set indtil nu, lyder det som om den japanske ulykke kan være ligeså farlig som katastrofen i Tjernobyl. Såvidt jeg kan se, så opfylder det kriterierne for en syver, og ikke for kun en firer på skalen fra et til syv, siger Frigyes Reisch til bt.dk.Se billederne: Stor lystbåd endte på taget af hus

Se billederne: Nye vanvittige og tragiske billeder fra Japan

- Jeg tror allerede, der er mennesker der er døde, eller kommer til at dø meget snart af radioaktiv kontaminering. De har lukket radioaktiv stråling ud gennem skorstenen, for at undgå overtryk, og hvis ikke filtrene har fanget det, så har mange fået partikler ind ind gennem munden og ned i lungerne, og så går der ikke mange dage, før vi kommer til at se de grusomme effekter af det, siger Reisch, der mener, at japanerne med vilje nedtoner faren af to grunde.

- Først og fremmest for at undgå panik, men i ligeså høj grad fordi de er de største indenfor a-kraft i verden, og det ville være et stort slag for dem, hvis de mistede troværdighed. De ejer Westinghouse og General Electric Nuclear Power, som er to af giganterne. Man nedtoner bevidst de negative sider, så det er endt med kun en firer, siger Frigyes Reisch til bt.dk.

Reisch har blandt andet inspiceret det svenske a-kraftværk Ringhals gennem 10 år og har arbejdet for det internationale atomenergiagentur, IAEA flere steder i Østeuropa.

Og hvis hans teori holder stik, kan Skandinavien blive ramt af radioaktiv stråling indenfor én til to uger.

To af reaktorerne har allerede sluppet radioaktiv stråling ud, oplyser de japanske myndigheder, den tredje er også i risikozonen efter eksplosionen tidligere i dag, hvor taget blæste af reaktorhallen, og en 200 meter høj eksplosion steg til vejrs.

- Hvis der spredes radioaktive partikler, kan man sige, at jo højere de kommer op jo hurtigere, og jo længere væk kommer de. Og de kan være i Sverige (og i Danmark) indenfor én til to uger, siger Martin Hedberg til Ekspressen.