Det kan spare samfundet for mange penge, hvis flere lægebesøg blev erstattet af telefon eller e-mail. Og det kan hver sjette besøg ifølge en ny CEPOS-undersøgelse. De praktiserende læger giver dog ikke meget for undersøgelsen.
Besøget hos lægen kan ofte erstattes af et telefonopkald eller en e-mail. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Nortstat har lavet for den liberale tænketank CEPOS, blandt 1.000 danskere.
Her svarer 16 procent, svarende til hver sjette, at det seneste besøg hos deres praktiserende læge kunne være klaret med et telefonopkald eller en e-mail i stedet for et fremmøde, og det kunne have sparet samfundet for mange penge, vurderer chefkonsulent i CEPOS, Mia Amalie Holsten.
- Det er frygtelig interessante tal. Den enkelte borger ved ikke, at der er en kæmpestor prisforskel på, når de møder op hos lægen, og når de bare ringer. Men hvis de 16 procent havde ringet eller sendt en e-mail stedet, kunne samfundet have sparet 320 millioner kroner, siger hun.
De 320 millioner kroner er beregnet ud fra, at et besøg hos lægen koster 130 kroner, en e-mailkonsultation 41 kroner, og at en konsultation over telefonen koster 25 kroner per gang. CEPOS har trukket 16 procent fra de knap 22 millioner besøg hos lægen, der var sidste år, og byttet de 129 kroner per besøg ud med enten prisen for en telefonkonsultation eller med prisen for en konsultation via e-mail, afhængig af hvor mange der benytter sig af de to typer konsultationer i dag.
- Med de 320 millioner kroner har vi ikke engang medregnet den gevinst, samfundet kunne få, hvis man satte brugerbetaling på lægebesøgene. Det ville nemlig øge incitamentet til at kontakte lægen via e-mail eller telefon. I Danmark er det simpelthen så tilfældigt, at vi kun har brugerbetaling på eksempelvis tandlæger, fysioterapeuter og psykologer, men ikke på de praktiserende læger, siger Mia Amalie Holsten.
CEPOS foreslår derfor en brugerbetaling på 120 kroner per lægebesøg, da det er det, det koster at gå til lægen i Sverige, Norge og Finland.
- Det kunne lette det enorme pres på de praktiserende læger, lyder det fra chefkonsulenten.
Men den idé er de praktiserende læger ikke med på, fortæller formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern.
- Jeg har hørt den sang om brugerbetaling i mange år. Det er en dårlig idé, især fordi det har en enorm social slagside. Vi forsøger at undgå den sociale ulighed i sundhedsvæsenet ved at finansiere lægebesøgene proportionalt via skatten, og med en brugerbetaling vil det blive helt skævt, siger Henrik Dibbern.
Desuden mener han, at det er klart, at hver sjette har svaret ja i CEPOS’ undersøgelse, fordi den er foretaget efter den konsultation, patienterne senest har været til. De er dermed i bagklogskabens lys i stand til at vurdere, om de kunne have klaret besøget med telefon eller e-mail i stedet.
- Det svarer til, at jeg går til tandlægen og får at vide, at mine tænder er fine, og at jeg har nul huller. Hvis der var en, der efter det tandlægebesøg spurgte mig, om det overhovedet var nødvendigt, at jeg var mødt op, så er det jo klart, at jeg ville svare nej, siger han.
