En italiensk osteproducent har set sig sur på pornotjenesten PornHub efter en ny reklamekampagne.
Det er ikke hver dag, man læser om italiensk ost og porno i én og samme artikel. Men i dag gør du. Den amerikanske porno-streamingtjeneste PornHub er nemlig faldet i unåde hos den italienske parmesanproducent Parmigiano-Reggiano Cheese Consortium. Det skriver The Guardian.
Det sker efter PornHub lancerede en række reklamevideoer for betalingstjenesten PornHub Premium - en slags porno-Netflix.
I en af reklamerne er et par ude for at handle ind, og kvinden fortæller manden, at de skal huske at købe os. Manden foreslår parmesanosten Parmigiano-Reggiano, fordi den er 'ostenes PornHub Premium' - altså den bedste af de bedste.
LÆS OGSÅ: Pornhub blotter vores pornovaner: Se her hvilken porno, vi søger mest efter
Men sådan en omtale er producenten altså ikke interesseret i, så nu har de sagsøgt pornogiganten. I en meddelelse til The Guardian fortæller firmaet også, at de især er skuffede over, at PornHub ikke blot har brugt betegnelsen parmesan, men derimod siger hele navnet på osten. Det har efterfølgende fået PornHub til at censurere videoen. Den kan du se her.
Det er åbenbart småfarligt at blande porno- og osteindustri.