Sne og frostvejr bliver med al sandsynlighed mere fremherskende i de næste par måneder, end DMI oprindeligt havde set i prognoserne. I weekenden får vi helt ned til 15-17 minusgrader.
Det kan godt være, at de globale temperaturer generelt stryger opad for tiden. Eksempelvis har kviksølvet i de forgangne dage dirret omkring de 40-45 grader i Sydafrika og i det østlige Australien. Samt omkring tre-fire grader i det sydlige Grønland.
Men det gælder ikke i Danmark – hvilket man kan forvisse sig om ved at stikke storetåen ud af vinduet: Tykt snedække over store dele af landet og temperaturer, der nu tager et drastisk dyk.
»Det hele kulminerer natten til søndag med noget, der ligner vinterens laveste temperaturer: ned til minus 15, ja måske lokalt 17 minusgrader i de indre dele af landet,« fastslår DMI-meteorolog Henning Gisselø.
Årsagen er et højtryk, der i disse dage bider sig fast tæt på Danmark. Det verfer de milde og fugtige luftmasser ude fra Nordsøen af banen for i stedet at sende iskold polarluft ned i hovedet på os. Tilmed med stort set klar himmel og dermed kun få skyer til at holde på varmen om natten.
Selv om prognoserne er usikre, ser det ud til, at frosten vil holde tag i nationen i hvert fald ind til torsdag i næste uge. Men der er ikke megen tvivl om, at kulden, sneen og de glatte veje periodevist vil vende tilbage – og måske først for alvor slippe sit knugende tag et godt stykke inde i marts.
»Faktisk er der en del, som tyder på, at den resterende del af vinteren bliver en anelse koldere end normalt, og det er en tendens, som vi først rigtig kan se i prognoserne nu,« siger Martin Lindberg, der er energi- og erhvervsmeteorolog hos DMI og ansvarlig for instituttets seneste officielle måneds- og sæsonprognose.
Den blev udsendt først på ugen, og i den står der bl.a., at februar »ser ud til at blive overvejende mild og våd; sandsynligvis 1 til 2 grader over den normale temperatur.«
Men over for Berlingske korrigerer meteorologen altså nu prognosen nedad i en køligere retning:
»Der er stor sandsynlighed for, at vi kommer til at opleve flere perioder med klassisk vintervejr i februar. Og sikkert også ind i marts.«
Martin Lindberg maner også til besindighed med hensyn til den danske vejrsituation fra slutningen af næste uge. For selv om termometeret ser ud til at gå i plus, så bliver vejret derefter næsten helt sikkert ikke af samme milde karakter, som vi oplevede gennem størstedelen af december.
Temperaturen vil kun lige holde sig over frysepunktet, hvorefter Danmark i den sidste uge af januar atter ser ud til at skulle en tur i dybfryseren. Hvilket ifølge meteorologen skyldes kolde luftmasser, der strømmer ned mod Nordeuropa helt oppe fra Nordpolen.
Trafiksikkert 2050
Til gengæld kan man »trøste« sig med, at fremtidens vintre helt overordnet set ser ud til at blive mildere end i dag. Vinterens middeltemperatur er allerede steget mere end to grader herhjemme siden slutningen af 1800-tallet, og selv ikke et komplet globalt stop for udledning af drivhusgasser i morgen vil ændre på den opadgående tendens i de kommende årtier.
Ifølge klimaforsker og ekspert i Danmarks fremtidige klima ved DMI, Martin Olesen, kan vi frem mod 2050 se frem til en temperaturstigning i december, januar og februar på mindst én grad i forhold til i dag.
»Men det betyder ikke, som nogen måske frygter, at vi slet ikke ser sne. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at vi samlet set får mindre sne. Vinteren bliver faktisk mere og mere nedbørsrig i takt med, at temperaturen stiger«, siger Martin Olesen til dmi.dk.
Han forklarer også, at antallet af frostdøgn ventes at falde med ca. 30 procent, samt at vejene må ventes at blive noget mere trafiksikre om vinteren, fordi der vil være færre døgn med sne- og isglatte veje.
