Den amerikanske modedesigner Rick Owens chokerede og overraskede tilskuerne til hans modeshow under Paris Fashion Week, da modellerne bar hinanden på catwalken – bogstavelig talt.

Lige da man troede, at det ikke kunne blive mere skørt i modens forunderlige verden, sker dette. Under torsdagens modeshow med Rick Owens i Paris kom modellerne ud på catwalken bærende på hinanden.

Modellerne var simpelthen hængt fast på hinanden, mens de fremviste designerens forårskollektion for 2016. Nogle var hængt op, som var de rygsække, mens andre var hængt op i kompromitterende og uortodokse stillinger.

Foto: FRANCOIS GUILLOT
Vis mere

Men hvorfor skal modellerne bære rundt på hinanden, spørger du? Det er der en ganske særlig grund til ifølge Rick Owens.

»Kollektionen handler om det at være kvinde, kvinders opblomstring og kvinder der støtter kvinder,« lyder begrundelsen fra den amerikanske designer.

Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

Det er dog ikke første gang Rick Owens udmærker sig kontroversielt. I januar måned præsenterede han sin mandekollektion, hvor der var udkig modellernes skridt. Velbekomme.