Se listen i bunden af artiklen.

En britisk undersøgelse viser, at mænd, der dyrker holdsport, oftere bruger sporten til at skjule sidespring.

Der er måske grund til at standse op og snuse efter spor af kvindeparfume på træningstøjet, hvis din mandlige kæreste dyrker en holdsport.

Det skriver Independent.

En undersøgelse baseret på 1.750 mænd, der er foretaget på vegne af den britiske golfudstyrsforretning Golf Support, viser, at det ofte er udøvere af netop holdsport, der bruger deres sportsgren til at skjule utroskab overfor deres partner.

Det er umiddelbart rugbyspillerne, der er de værste syndere, fodboldspillere ligger nummer to og golfspillerne ligger nummer tre over listen over de, der har tilkendegivet i undersøgelsen, at de har brugt en opdigtet tur på grønsværen til at dække over en affære. I virkeligheden har de været en tur i høet med en anden kvinde.

Tallene bygger udelukkende på mænd, der bruger mere end seks timer at dyrke sport ugentligt, og samtidig har indrømmet at være utro. Undersøgelsen siger altså ikke noget om, at udøvere af de nævnte sportsgrene er mere tilbøjelige til at være utro, blot at hvis de har været det, så vil de bruge et påskud om en tur på grønsværen eller lignende til at dække over det.



Ifølge den britiske psykolog Kelly Campbell, så fører højere niveauer af kønshormonet testosteron til, at mænd mener, at de har brug for mere sex end kvinder. Flere videnskabelige studier har vist, at træning øger hormonniveauet.

1. Rugby

Hele 21 procent af de utro udøvere har brugt træning eller kamp til at dække over utroskab.

2. Fodbold

19 procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.

3. Golf

Hele 17 procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.

4. Racerkørere

15 procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.

5. Boksning

12 procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.

6. Tennis

11 procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.

7. Cricket

Ni procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab. (Der er jo tale om Storbritannien).

8. Cykling

Syv procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.

9. Svømning

Fem procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.

10. Atletik

Fire procent af de utro udøvere har brugt sporten til at dække over utroskab.