Delstaten South Carolina i det sydøstlige USA er ramt af den værste oversvømmelse i 1000 år, og mindst otte er indtil videre bekræftet døde.

Weekendens oversvømmelser har været så voldsomme, at præsident Barack Obama har erklæret staten i undtagelsestilstand.

Det skriver The Guardian.

Barack Obama har erklæret den sydøstlige stat South Carolina i undtagelsestilstand efter weekendens massive regnvejr.
Barack Obama har erklæret den sydøstlige stat South Carolina i undtagelsestilstand efter weekendens massive regnvejr. Foto: Sean Rayford
Vis mere

Ifølge guvernøren, Nikki Haley, er dele af staten blevet ramt af et så kraftigt regnvejr, der kun forventes at ramme South Carolina én gang hvert tusinde år. Det skyldes især, at floden Congaree har nået sit højeste niveau siden 1936.

Derfor advarer hun også borgerne om at gå uden for døren.

»Dette er den værste oversvømmelse i tusind år. Så stort er det. Det er, hvad South Carolina har at gøre med lige nu. Hvis du er i dit hus, så bliv indenfor. Det her er ikke noget, du skal gå ud og tage billeder af,« fortalte Nikki Haley til en pressekonference ifølge The Guardian.

Weekendens massive regnvejr har oversvømmet gaderne og forårsaget massive ødelæggelser. Billeder viser, hvordan det kun er husenes tage, der står synlige. Flere biler er helt forsvundet.

Flere mennesker er blevet reddet ud af deres køretøjer, efter de har forsøgt at krydse oversvømmede gader.

Barack Obama har erklæret den sydøstlige stat South Carolina i undtagelsestilstand efter weekendens massive regnvejr.
Barack Obama har erklæret den sydøstlige stat South Carolina i undtagelsestilstand efter weekendens massive regnvejr. Foto: Sean Rayford
Vis mere