Anna kunne ikke stoppe med at have sex med fremmede mænd fra internettet. Nu fortæller hun sin historie, så andre kvinder med sexmisbrug ikke skal føle sig ensomme.

»Min drøm er stadig at have sex et par gange om dagen, men sådan ser livet ikke ud, når vi bor forskellige steder, og han har et barn at tage sig af. Men vi ses et par weekender hver måned, og der plejer vi at have sex næsten hver dag,« fortæller Anna.

LÆS OGSÅ: Maja var sexafhængig: "Folk tager det ikke alvorligt, fordi de synes, det er vildt fedt med en pige, der altid er villig"

39-årige Anna, der egentlig hedder noget andet, er lige nu hjemme hos sin partner, som hun har været langdistancekærester med i et år. Så snart det har flasket sig med arbejde, skal hun flytte hjem til ham.

LÆS OGSÅ: Tv-vært: "Det kan godt ærgre mig, at jeg har bollet for partnerens skyld. Det er ikke god sex"

I dag beskriver hun sit samliv som sundt og helt uden den udsathed, der prægede alle de år, hvor jagten på bekræftelse udviklede sig til en afhængighed.

»En stor forskel i min adfærd er nu, at jeg ikke længere bruger sex som selvskade. Og jeg udsætter ikke længere mig selv for fare,« forklarer Anna og uddyber:

»Men jeg kæmper stadig med at føle, at jeg er noget værd.«

Anna forklarer, at hun har haft et meget lavt selvværd siden barndommen, hvor hun blev mobbet og havde familie med misbrugsproblemer.

»De voksne omkring mig sagde, at jeg ikke skulle tro, at jeg var noget, og det kunne få mig til at føle mig værdiløs. Den tanke blev forstærket i skolen, hvor de andre hele tiden fortalte mig, at jeg var grim.«

Da Anna var 18 år gammel, oprettede hun en profil på en sexhjemmeside sammen med en jævnaldrende kæreste fra gymnasiet. De var nysgerrige. Han tog nøgenbilleder af hende, og det var sjovt og spændende.

»Det var ret afhængighedsskabende at få kommentarer om, at jeg var sexet og så godt ud, og jeg sugede det til mig som en svamp efter alle årene som mobbet og udstødt.«

Følte sig forpligtet til at have sex

Da forholdet med gymnasiekæresten sluttede, begyndte hun at mødes med mænd fra hjemmesiden i virkeligheden. Oftest kendte Anna ikke deres rigtige navne.

De mødtes i biler, på barer eller hjemme hos mændene.

»Jeg var et let bytte, for jeg havde så lavt selvværd, at jeg følte at jeg var forpligtet til at have sex med dem – selv de mænd, jeg ikke fandt attraktive – når nu de havde taget sig tid til at mødes med mig og måske endda havde købt en cider til mig.«

Egentlig håbede Anna, at alle de dates skulle føre til mere end sex. Hun brugte sex som et forsøg på at få en relation, fortæller hun.

»Men dem, jeg mødte på disse sexfora, viste næsten aldrig nogen ømhed eller interesse for mig som person, når de havde fået, hvad de ville have,« siger Anna.

Jeg syntes desværre ikke, jeg var mere værd

Anna brugte et simkort, hun kunne tanke op kontant, når hun skulle skrive med sine dates, men på et tidspunkt lykkedes det en mand at identificere hende.

Han ringede til hendes rigtige telefonnummer, og det gjorde Anna så bange, at hun blokerede ham.

Efter noget tid blev hun kærester med en næsten 30 år ældre mand, som hun havde lært at kende på en af sexsiderne.

I starten syntes han, at det var ophidsende, at Anna fik så meget opmærksomhed fra andre mænd, men senere blev han mere og mere kontrollerende, og Anna var nødt til at slå op.

Hun har haft masser sex uden at have lyst – og uden at være tiltrukket af sexpartneren.

Det værste, der er sket for hende, var en mand som for 15 år, der lavede et overgreb på hende. Hun havde nemlig ikke samtykket.

»Lovgivningen dengang sagde ikke noget om samtykke i forhold til voldtægt. Jeg sagde nemlig ikke sagt 'nej', og jeg gjorde ikke modstand – men jeg samtykkede absolut ikke,« siger Anna.

Anna meldte det ikke til politiet, for hun tænkte, at det var hendes egen skyld, og hun skammede sig.

Derfor fortalte hun ikke nogen, hvad der var sket. I nyere tid har hun fortalt venner om episoden, og det er gået op for hende, at de har lignende erfaringer.

»Det blev tydeligt, at jeg søgte opmærksomhed de forkerte steder, og at det var umuligt at finde fornuftige personer på de hjemmesider. Men mit lave selvværd gjorde, at det var svært at bryde mønsteret,« siger Anna og fortsætter:

»Jeg syntes ikke, at jeg havde fortjent andet. Sex var det tætteste på kærlighed, jeg kunne få, troede jeg.«

Måske det hænger sammen med, at hun ikke fik lov at opleve ubetinget kærlighed i løbet af sin kærlighed, gætter Anna på.

I dag er der meget, hun fortryder.

På et tidspunkt bliver Anna deprimeret, og medicinen sætter en dæmper på hendes sexlyst. I forbindelse med sygemeldingen udredes hun også for ADHD, ADD og autisme, men hun lever ikke helt op til diagnosekriterierne.

Betragter sig selv som 'ædru sexmisbruger'

Sammen med hendes nuværende partner har Anna genfundet sin lyst til nærhed. Hun føler sig tryg i hans favn, og i dag kan hun sagtens nyde 'almindelig vaniljesex’' Hun føler sig elsket og kender sine grænser.

»Min kæreste er en stor støtte i mit liv, især når jeg ikke har det godt.«

Anna tror, at hun altid kommer til at have hang til afhængighed.

»Lige nu er jeg afhængig af slik og cola, men det har jo slet ikke ligeså alvorlige konsekvenser, som hvis man misbruger alkohol eller sex.«

Dette er en redigeret og oversat version fra Expressen af Karin Sörbring.