Et særligt billede af Jonas Vingegaard går i øjeblikket sin sejrsgang på sociale medier.

For midt i det madrilenske drama, hvor demonstranter ødelagde afslutningen på Vuelta a España, og rytterne måtte stoppe op på ruten, blev der pludselig panoreret ind på danskeren i rødt.

Han stod med sin mobiltelefon op mod øret, så bagsiden var til frit skue, og den afslørede noget helt særligt.

I coveret havde han nemlig placeret en god gammeldags 10 euroseddel, der rundt regnet svarer til 75 kroner. Du kan se billedet i bunden af artiklen.

Og netop den detalje har resulteret i en stor hyldest af danskeren, der har høstet massiv ros på sociale medier grundet det 'usandsynlige billede,' skriver det franske medie Cnews blandt andet.

Billedet får mange til at skrive, at Jonas Vingegaard trods sin stjernestatus virker som et menneske som alle andre. En mand, der repræsenterer alle cykelryttere og motionister.

 Og det får mange til at rose ham og grine af den pudsige detalje. Du kan skrive et lille udpluk af reaktionerne her:

  • Vingegaard repræsenterer alle cykelryttere i landet med en 10 euroseddel i coveret til sin mobil

  • Længe leve Vuelta-vinderen 25 med en 10 euroseddel i coveret på sin telefon

  • Vingegaard er en rytter ligesom alle os andre. 10 eurosedlen i telefonen til et stop hos bageren