»Amy Coney Barrett kan være med til at starte en ny borgerkrig. Så kort og alarmerende kan det siges.«
Sådan lød beskeden fra en lytter på USA's største radiostation, National Public Radio, efter Donald Trump lørdag udpegede sin nye kandidat til højesteret.
Et enkelt blik på den spinkle 48-årige mor til syv får dog en til at tvivle på, at hun ligefrem vil starte en krig. Men især USA's demokratiske vælgere og politikere er enige om, at både timingen og tendensen i Trumps måske tredje højesteretsdommer er tankevækkende, ja måske ligefrem alarmerende.
»Hvis Amy Coney Barrett bliver godtkendt som den niende højesteretsdommer, kan det få store konsekvenser. Hun kan være med til at sætte en stopper for fri abort i USA. Og hvis hun som forventet stemmer for at afskaffe Obamacare, kan 20 millioner af USA's mest udsatte borgere miste deres sygesikring – midt under en verdensomspændende virusepidemi.«
Sådan siger den amerikanske radiovært og journalist Stephen Henderson til B.T.
Og selv i visse mere moderate republikanske kredse er der bekymring over Amy Coney Barretts person og udnævnelse.
Således er den stærkt troende mor til fem biologiske børn og to adoptivbørn ikke alene erklæret modstander af fri abort og Obamacare. Amy Coney Barrett er også medlem af gruppen People of Praise ('Tilbedelsens folk', red.). Ifølge avisen New York Times er en af grundreglerne her, at gifte kvinder anser deres ægtemænd som deres overhoveder og moralske ledere.
I sin tale foran Det Hvide Hus, hvor Amy Coney Barrett lørdag blev nomineret af præsident Trump, fastslog den 48-årige jurist, at hun på ingen måde vil lade sin religiøse overbevisning have indflydelse på eventuelt højesteretsarbejde. Men samtidig udtaler hun: »En karriere inden for jura har intet at gøre med berømmelse og penge. Det er ene og alene en måde, hvorpå vi tjener Gud.«
Op til tirsdagens tv-debat, hvor Donald Trump og Joe Biden for første gang skal mødes ansigt til ansigt, har Joe Biden angiveligt forberedt sig på at kritisere Trumps hastenominering af en ny højesteretsdommer. Det er således blot 10 dage siden, den demokratisk-udpegede Ruth Bader Ginsburg døde i en alder af 87 år.
Men som alt andet skal Joe Biden passe på, hvad han siger.
»Angrebene må ikke blive for personlige – så kan det nemlig vendes til kritik af Biden selv. Han skal fokusere på det politiske. Og her er der rigeligt at tage af. I Amy Coney Barrett har vi således en potentiel højesteretsdommer, hvis kernesynspunkter er i modstrid med størstedelen af den amerikanske befolknings. Befolkningsflertallet ønsker således fortsat fri abort og at bevare den sygesikring, som Barack Obama og Joe Biden fik indført.«
Sådan siger Chicagos eksborgmester Rahm Emanuel til NPR – National Public Radio.
Da en anden højesteretsdommer, Antonin Scalia, døde i februar 2016, satte det republikansk-dominerede Senat en stopper for daværende præsident Barack Obamas forsøg på at udnævne en ny dommer.
»Den slags udnævnelser skal aldrig foregå i et valgår. Den nye dommer skal udpeges af den næste præsident. Vi må således sikre os, at at folkets stemme bliver hørt og respekteret,«
Sådan lød senatsleder Mitch McConnells argumentation i 2016 – med godt et år til indsættelsen af den næste præsident. Fire år senere argumenterer både McConnell og resten af det republikanske parti for noget, der kunne lyde som det stik modsatte – også selv om der denne gang kun er en måned til præsidentvalget og to måneder til indsættelsen.
Kampen om højesteret har givet ny energi til både Trumps og Bidens valgkampagner. Til Donald Trumps store vælgermøder er 'Fill That Seat' ligefrem blevet et nyt slogan. Og Trump fastholder, at Joe Biden vil gøre sit bedste for at nominere det, præsidentens kalder en 'dødsensfarlig socialist, der hader og vil ødelægge USA'.
Grænserne er trukket hårdt op.
Joe Biden og Donald Trumps mødes til i alt tre debatter på direkte tv:
29. september i Ohio, 15. oktober i Florida og 22. oktober i Tennessee.
Det amerikanske præsidentvalg finder sted 3. november.
