Rundt om i Europa er de i voldsom krise.Gamle, konservative partier på stribe kæmper for relevans. Det har man også lagt mærke til hos dem, der har overtaget. Her mener man, at de gamle partier selv er skyld i de enorme problemer.Det er i hvert fald dommen fra George Simion.I maj var han snublende nær at blive den næste præsident i Rumænien i spidsen for en højrepopulistisk bevægelse som længe har brygget i det østeuropæiske land, og som for alvor tog fart, da et præsidentvalg i landet sidste år blev aflyst i 11. time.Siden gik det bare fremad for den yderste højrefløj, som George Simion repræsenterer.Og det er en tendens, der har fejet over det europæiske kontinent i efterhånden flere år.Her har gamle, traditionelle centrum-højre-partier måttet vige for partier og bevægelser på den yderste højrefløj.Men for George Simion er det på ingen måde overraskende, fortæller han i et interview med B.T.{embedded type='node/node_image' id='2315882'}»Årsagen ligger for mig at se i de traditionelle konservative partiers valg af eftergivenhed fremfor at være bolværk,« lyder det fra George Simion, der svarer på B.T.s spørgsmål på skrift - og på dansk, hvilket en dansk bekendt har hjulpet ham med.»De gav deres egne principper i pant for magt og prestige – for at sidde med ved 'voksenbordet' som en dansk sociolog formulerede det – hvormed de røg ud af synk med deres egne befolkninger,« lyder det fra George Simion med henvisning til sociologen Henrik Dahl, som også sidder i Europa-Parlamentet for Liberal Alliance.Det er som nævnt ikke kun i Rumænien, at mere højreorienterede partier har succes på bekostning af gamle centrum-højre-partier.I England stormer Nigel Farages Reform UK frem. I Frankrig har Marine Le Pens og Jordan Bardellas National Samling for længst overhalet Les Republicains. I lande som Holland, Italien og Østrig har partier på den yderste højrefløj triumferet over mere traditionelle konservative partier, mens der i Finland og Kroatien er partier på den yderste højrefløj, som er del af koalitioner med mere traditionelle centrum-højre-partier.For George Simion at se, er det den førnævnte eftergivenhed fra de gamle, konservative partier, der har givet ham selv og mange andre partier på den nye højrefløj muligheden for at komme til.»Denne eftergivenhed åbnede spillebrættet for nye bevægelser – af folket, for folket – som ikke frygter at sige og gøre, hvad tiden fordrer,« siger han.Han mener dog ikke nødvendigvis, at det nye højre, som han selv kalder den populistiske bevægelse til højre, er uforligneligt med de centrum-højre-vælgere, der ser ud til at have afvist de gamle partier.»Det nye højre er ikke en radikal afvigelse fra, men en retur mod rødderne; fællesskaber, merit, ret og pligt – det der gjorde den europæiske civilisation stærk. Dette er, hvad vi repræsenter. Dette er, hvad vi vil holde i live,« hævder George Simion.