Hun blev kidnappet fra sin mor, da hun var 11 år gammel. Sexmonsteret Phillip Garrido tog hende og sexmisbrugte hende i 18 lange år, før hun for to år siden stak af fra sit fængsel i et hærget skur i en baghave. Nu taler hun ud om sine oplevelser.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Året var 1991. Jaycee Dugard var blot 11 år gammel og var på vej i skole. Hun havde iført sig sit, efter egen mening, pæneste tøj. Klædt helt i lyserødt. Men hun nåede aldrig frem. På vejen blev hun kidnappet af Phillip Garrido og hans kone Nancy.

I et interview med ABC News nyhedsværten Diane Sawyer taler hun for første gang ud om de efterfølgende 18 år indespærret i ægteparrets baghave - og om hvad hun aldrig glemmer.

- Låsen. At høre låsen ... af en eller anden grund den lyd - og så den knirkende seng. Den knirkede. Så det var larmen og lydende. Det er underligt, hvad der sætter sig fast i dit hoved, siger hun til Diane Sawyer under interviewet.

Sådan så den 11-årige Jacee Dugard ud, kort før hun blev kidnappet.
Sådan så den 11-årige Jacee Dugard ud, kort før hun blev kidnappet. Foto: HO
Vis mere

Phillip Garrido voldtog hende ofte. Misbruget fandt sted fra hun var 11 år gammel til hun som 29-årig slap fri. Han er far til hendes to døtre, som begge blev født i fangenskab i den støvede og beskidte baghave, hvor et faldefærdigt blikskur og et telt var hendes hjem.

Jaycee Dugard boede fuldstændig isoleret fra menneskelig kontakt i tre år, før hun som 14-årig fødte det første barn. Som 17-årig kom hendes anden datter til verden.

Læs også: Pige var sexslave i 18 år - kidnapper fik 431 års fængsel

Læs også: Jaycee Dugard vil ikke se sin biologiske far

I den første tid efter kidnapningen brugte Phillip Garrido voldsom magt for at dominere den unge pige. Hendes hænder blev låst fast bag hendes ryg med håndjern - og med en strømpistol sørgede han for, at den mindste ulydighed blev et smertehelvede.

Jaycee Dugard fortæller, at hun gjorde alt for ikke at græde, da det var for svært at tørre tårerne væk med hænderne i håndjern.

- Jeg ville virkelig ikke græde, for jeg kunne ikke tørre tårerne væk. Så blive man helt klistret ... og så begynder øjnene at klø, siger hun.

Phillip og Nancy Garrido fik henholdsvis 431 og 36 års fængsel for kidnapning og misbrug af Jaycee Dugard.
Phillip og Nancy Garrido fik henholdsvis 431 og 36 års fængsel for kidnapning og misbrug af Jaycee Dugard. Foto: MAX WHITTAKER
Vis mere

De fysiske krænkelser var kun en del af den tortur, den lille pige måtte overleve. Ægteparret gjorde alt for at destruere hendes selvtillid. I 18 år måtte hun aldrig, aldrig nævne sit eget navn. Hun havde ikke et navn.

Når Phillip Garrido havde voldtaget hende, kunne han finde på at bryde grædende sammen og fortælle, at han havde et sexproblem, som kun hun kunne afhjælpe ham med. Hvis det ikke var for hende, ville han skade andre små piger. Og det ville være hendes skyld.

Ægteparret fortalte hende jævnligt, at hun aldrig vil få det bedre end i baghaven. De fortalte hende, at verden udenfor var fyldt med pædofile og voldtægtsforbrydere. Den verden var usikker.

- Hvorfor jeg ikke prøvede at stikke af? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange. Jeg ved bare, at jeg ikke kunne gå. Den hjernemanipulation og det fysiske misbrug, jeg var udsat for i starten, gjorde, at jeg ikke kunne forlade stedet. Jeg ved ikke, hvad det havde krævet. Måske havde jeg prøvet at stikke af, hvis en af mine piger var blevet krænket, siger hun.

I 2009 slap Jaycee Dugard fri og oplevede for første gang i 18 år frihed. Hun har nu skrevet en bog om de ensomme år. Hun skriver, at det nærmeste hun nogensinde kom friheden dengang, var da hun fik lov til at bo i et telt i baghaven og ikke bag skurets lydisolerede dør - og da hun fik lov til at passe sin egen lille have.

- Hvorfor ikke se tilbage på det hele? Du ved, konfrontere fortiden indtil den ikke kan skræmme dig mere. Jeg vil ikke have, at der er flere hemmeligheder længere. Det er ikke mig, der har gjort noget forkert. Der var intet, jeg gjorde, der fik det her til at ske. Og jeg føler en stor befrielse ved at fortælle om mine oplevelser, siger hun.

I dag er hun igen sammen med sin mor og sin familie.

- Wow, nu kan jeg møde min mor i værelset ved siden af. Wow, nu kan jeg beslutte mig for at tage bilen og tage til stranden med pigerne. Det er utroligt. Virkelig utroligt, siger hun.