Barack Obama tyranniserer Europa og drømmer om at rive Rusland i stumper og stykker. Sådan ser verden ud ifølge en af Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgivere. Og det forklarer måske en hel del.
Hvis parterne i øst og vest kan blive enige om én ting, så er det, at luften mellem Rusland og Europa er blevet kold.
Iskold.
De tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, gyser, når Rusland gennemfører uvarslede militærøvelser nær deres grænser. Russiske militærfly har de seneste to år optrappet antallet af flyvninger over Østersøen og krænket dansk og svensk luftrum. Og i Ukraine har Ruslands annektering af Krim-halvøen vist, at lederne i Moskva er villige til at bruge militærmagt til at trække nye grænser. Begivenhederne har fået de østlige NATO-lande til at kræve mere håndfaste sikkerhedsgarantier i form af nye baser og flere NATO-tropper.
Men også i Rusland har frygten for krig og konflikt spredt sig. Og spørger man Kreml, er det i stedet NATOs skyld, at »vi er gledet ind i en tid med en ny Kold Krig,« sagde Ruslands premierminister i sidste måned. Det seneste større interview med Vladimir Putin på russisk stats-TV begyndte med følgende spørgsmål: »Hr. præsident, bliver der krig?« I et andet interview fortalte Putin, at han var rede til at aktivere landets atomberedskab under annekteringen af Krim-halvøen. Og skriver man »NATO« i søgefeltet på Ruslands største søgemaskine Yandex, handler en af de mest populære søgninger om, hvorvidt alliancen »forbereder en krig mod Rusland i 2016«.
Russiske kritikere beskylder Kreml for at dyrke og opildne krigsfrygten som en politisk overlevelsesstrategi: Den ydre fjende forener. Men billedet af et Rusland omringet af frådende fjender er i dag så udbredt, at det i mange kredse er nærmest ukontroversielt. Det er ikke længere usædvanligt at høre Putins topfolk lufte rene undergangsscenarier. Chefen for landets sikkerhedsråd, Putins nære allierede Nikolaj Patrusjev, hævdede for eksempel i januar, at den amerikanske præsident, Barack Obama, har en plan om at få selve den russiske stat til at styrte i grus. Så kan USA nemlig få fingre i Sibiriens olie og gas. »En opsplitning af Rusland kan ikke udelukkes som en vej til dette mål,« advarede Patrusjev dystert i avisen Moskovskij Komsomolets.
En anden central kilde til de dramatiske forudsigelser er tænketanken Russisk Institut for Strategiske Studier i Moskva. Instituttet hører direkte under den russiske præsident, og dets opgave er at rådgive Kreml om trusselsbilledet. Berlingske mødte den mangeårige direktør for instituttet, Leonid Resjetnikov, for at spørge, hvad Rusland – en af verdens førende atommagter – egentlig har at frygte.
Ferie i Finland
Hvem truer Rusland?
»NATO,« svarer Leonid Resjetnikov uden tøven.
»Omkring Rusland ser vi det samme gamle billede: Militærbaser, militærbaser, militærbaser. Vi er ikke blinde. Når man så fortæller os, at disse amerikanske missilskjoldsbaser er rettet mod Iran eller Nordkorea, så må vi le. Vi ved, at de er rettet mod os,« siger han.
NATOs dagsorden er at rykke stadigt tættere på Ruslands grænser, mener han.
»Nu trækker NATO Sverige og Finland til sig. Hvorfor? Er det nødvendigt? Vi har ingenting at klage over i Finland. Vi har et fremragende forhold til Finland. Allerede bolsjevikkerne gav dem deres eget land. Lad dem være uafhængige. Og nu Sverige,« siger han om den seneste debat i de to nordiske lande om et eventuelt medlemskab af alliancen.
Er det mærkeligt, hvis de er blevet bekymrede de seneste år?
»Det er jer, der gør dem bekymrede. Journalister og amerikansk propaganda. I skriver, at Rusland har planer i Finland. Den eneste plan, jeg har, er at tage til Finland for at holde ferie. Det kan jeg godt lide. Og hvad skulle vi planlægge i Sverige? Det er udelukket. Så hvad skal de trækkes ind i NATO for? Snart går både NATO og EU alligevel under, og så er det slut for jer.«
Så det hele er NATOs skyld?
»Nej, NATO er ikke noget seriøst. Det seriøse er USA. USA er NATO. USA gør alt dette. Mange europæere ønsker slet ikke denne politik. Jeg rejser meget i Europa. Mange i Frankrig byder os velkommen. De siger: »Putin er vores sidste håb«.«
Merkels »besatte« Tyskland
Som i Ruslands nuværende politiske elite er mange af medarbejderne på Institut for Strategiske Studier tidligere efterretningsfolk. Også den 68-årige Leonid Resjetnikov. Han har en 40 år lang karriere bag sig i Sovjetunionens og siden Ruslands udenlandske efterretningstjeneste, SVR. Blandt andet som chef for tjenestens analyseafdeling. Hans vurderinger kan derfor næppe afskrives som marginale i russisk sikkerhedspolitisk tænkning.
Men jeg prøver at forstå, hvad truslen består i. Rusland er en af verdens to største atommagter. Tror du, at USA ønsker en atomkrig?
»Det handler om konkurrence. Der er den her stormagt. De ønsker et verdensherredømme. Det siger de åbent. Og så kommer Rusland, som de mente, de havde besejret i Den Kolde Krig, og siger, nej, vi er ikke besejret«.
»Det kan de ikke lide. Der er en monopolist, og pludselig kommer en konkurrent. Hvad skal man gøre med en konkurrent? Ødelægge ham. Sluge ham«.
Så USA ønsker at ødelægge Rusland?
»Se engang. De lavede et kup i Ukraine. Det svækker os. Så forsøgte de at hjælpe den ikke-systemiske opposition (de Putin-kritiske partier, der ikke længere har plads i Ruslands parlament, red.) hos os.«
En fransk politiker – som Leonid Resjetnikov ikke vil afsløre navnet på – har betroet ham, at Vestens hemmelige plan er at hakke Rusland op i 15 nye småstater, siger han.
»Deres mission er en ny verdensorden. De vil styre det hele,« siger han.
Men Rusland er en førende atommagt. Er det en reel trussel?
»I første række ønsker de at undergrave Rusland. Som nu med sanktionerne (EUs og USAs økonomiske sanktioner i kølvandet på Ruslands annektering af Krim, red.). Dem ønskede europæerne jo slet ikke.«
Sanktioner blev vedtaget enstemmigt af EU-landene?
»Ja, prøv at lade være med være enstemmige. Så bliver bossen i Amerika vred.«
Så Angela Merkel er styret fra Washington?
»Hun er under indflydelse fra Washington. Hun kontrolleres meget stærkt. Sådan er det i Europa.«
Er det ikke en overdrivelse at sige, at alle europæiske lande kontrolleres af USA?
»Det mener du. Vores information viser, at de kontrolleres meget stærkt.«
Hvilken information?
»Vores information. Det er fakta.«
EUs økonomi er større end USAs, og alligevel bestemmer Europa ingenting?
»USA er ligeglade med økonomi. De er interesseret i politisk kontrol, og de udøver den. Putin havde ret, da han sagde, at EU har udliciteret sin udenrigspolitik til USA.«
Tror du, at franskmændene og tyskerne er enige i det?
»I Tyskland er der 300 amerikanske militærbaser. 300! Det er i praksis et besat land,« siger Leonid Resjetnikov.
Atomtrusler – ja tak
En række lande omkring Østersøen har de seneste år advaret om øget militær aktivitet fra russisk side. I september 2014 krænkede to russiske SU-24 bombefly svensk luftrum syd for Öland. Sidste forår affyrede den finske flåde varselsskud mod en uidentificeret ubåd nær Helsinki. I 2014 advarede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin årlige risikovurdering om, at Rusland »ved flere lejligheder har gennemført militær flyveaktivitet af mere offensiv karakter« i Danmarks nærområde.
Året efter advarede Ruslands ambassadør i Danmark om, at russiske atommissiler vil blive rettet mod danske mål, hvis Danmark tilslutter sig det amerikanske missilskjold.
Hvad er formålet med den slags aktivitet i Østersøen?
»Jeg kan ikke genkende dette billede. Jeg har ikke oplysninger om disse konkrete episoder.«
Men hvad er formålet?
»Husk på, at Danmark tilhører NATO, en blok, der er imod os. Vores folk øver sig vel«.
At russiske atommissiler vil pege mod danske mål, hvis Danmark tilslutter sig det amerikanske missilskjold, er logisk, mener han.
»Hvorfor er det chokerende? Lad være med at opstille missilskjold mod os, så vil der ikke være noget at være chokeret over.«
Men det er nyt, at de russiske politikere, også Putin, er begyndt at nævne anvendelse af atomvåben.
»Hvad skal vi gøre? Hvorfor har vi atomvåben? For at vi om nødvendigt kan bruge dem. Det vigtigste er, at der ikke opstår den nødvendighed. Derfor skal alle lande være ansvarlige. I skal lade være med at krybe ind på Rusland,« siger Leonid Resjetnikov.
I sovjettiden truede Moskva ikke med atomvåben på den måde?
»Dengang gjorde man ikke. Nu gør man,« nikker han. »Men ingen rettede sanktioner mod Sovjetunionen. Kun under OL i 1980. Nu er der sanktioner mod Rusland. Presset er sat ind. Der er disse orange revolutioner overalt,« siger han.
De »orange« revolutioner er ifølge Leonid Resjetnikov de opstande, der har bragt Moskva-kritiske regeringer til magten i blandt andet Ukraine og Georgien. Det var styret fra USA, siger han. Og selv i Ruslands hjerte, Moskva, lurer faren.
»De nåede endda vores Bolotnaja-plads,« siger Resjetnikov om en af de store demonstrationer mod valgsvindel på Bolotnajapladsen i Moskva i 2011.
Hvad har Vesten med det at gøre?
»En del. Disse folk siger, at USA er deres bedste ven.«
Så det er Obamas skyld, hvis folk i Moskva er utilfredse med noget?
»Selvfølgelig har vi vores egne problemer. Men det er belejligt for dem, for NATO, for USA,« siger han og tænker sig om et øjeblik.
»Det vigtige er, at problemerne ikke kommer fra Rusland. Problemerne udspringer fra USA. Sig det videre,« siger han, før han gør mine til at afslutte interviewet.
»Men skræm nu ikke de danske læsere,« tilføjer han. »Vores institut har et godt forhold til Danmark. Vi har ikke noget imod jer. Altså raketterne er indstillet, men hvad kan vi gøre ved det?« siger han.
