Lucy Petagines fem-årige datter Luna har fået konstateret en uhelbredelig hjernesvulst, der bliver hendes død. Ifølge den engelske mor har datteren fået svulsten, fordi hun ammede hende med silikonebryster, der indeholder de giftige PIP-implantater.

Det fortæller hun til den engelske avis The Sun, der ligesom andre medier har dækket sagen om den skandaleramte franske silikone-producent PIP, der har leveret giftige og defekte brystimplantater i hundredtusindvis.

Der gik i 2007 hul på silikonen i Lucy Petagine's højre bryst, da hun netop var begyndt at amme sin nyfødte datter.

Det mener hun nu er årsagen til, at hendes datter har fået en kræftsvulst i hjernen, som den fem-årige pige ikke kan helbredes for. 

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Lægerne kan i hvert fald ikke udelukke, at der er en sammenhæng.

- Det bedste lægerne kan fortælle mig er, at 'vi ved ikke nok om det endnu'. Jeg mener, det er på tide, at nogen gav sig til at undersøge, hvad de implantater har gjort ved vores kroppe, siger den ulykkelige kvinde til The Sun.

Da der gik hul på silikonen i hendes bryst i 2007, sagde lægen til hende, at det ikke betød noget for spædbarnets sundhed, men sidenhen er det kommet frem, at de defekte implantater, der normalt bruges som fyldstof i madrasser, rent faktisk er sundhedsskadelige..

Læger i en række europæiske lande råder derfor kvinder til at få implantaterne fjernet.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Sagen om de giftige silikonebryster eksploderede, da indehaveren af den franske silikone-fabrik Jean-Claude Mas stak af fra myndighederne, da jorden begyndte at brænde under ham. Han blev anholdt sidst i januar i år efter to måneders flugt.

Jean-Claude Mas er nu sigtet efter en række paragraffer, der involverer legemsbeskadigelse og grov uagtsomhed. 

Han er netop blevet løsladt på kaution for 100.000 euro.

Det menes, at hans fabrik har leveret i omegnen af 400.000 implantater til kvinder overalt i verden.

De danske sundhedsmyndigheder fastholder, at man ikke vil anbefale danske kvinder med silikonebryster at få fjernet implantater fra det franske firma PIP, uanset om de er i stykker eller ej.