'Meget fornuftig.' Sådan lyder milliardæren Lars Seier Christensens vurdering af den schweiziske bank UBS' mere eller mindre 'tvungne' opkøb af konkurrenten, Credit Suisse.
Men selv om det helt store drama blev afværget i 11. time, så kan det stadig godt skabe nervøsitet på markedet, lyder det fra den danske rigmand.
»Samlet set er det skidt for det schweiziske bankmarked, da UBS nu nærmest har monopol på almindelige bankkunder. Hvis man skulle sammenligne med Danmark, ville det svare til at, Danske Bank og Nordea blev lagt sammen til én bank,« skriver Lars Seier Christensen i en sms til B.T.
Han har boet i over ti år i Schweiz, er stifter af Saxo Bank og har generelt et stort indblik i det schweiziske bankmarked.
Den store bankballade begyndte, da Credit Suisse kom i problemer tidligere på ugen, efter at først de to amerikanske banker Silicon Valley Bank og Signature Bank blev udsat for stormløb fra deres bankkunder – der hev penge ud i store mængder – såkaldte 'bank runs'.
Det resulterede i, at begge banker krakkede på rekordtid.
Frygten spredte sig til Europa, hvor den over 100 år gamle Credit Suisse pludselig kom i fare. Banken offentliggjorde et årsregnskab, der afslørede, at en del kunder havde forladt banken i løbet af 2022 og trukket 139 milliarder dollar med sig.
Aktierne styrtdykkede, og den schweiziske regering gav i første omgang tilsagn om et lån til banken på 50 milliarder schweizerfranc (380 milliarder kroner) for at sikre, at banken var likvid.
Men det var ikke nok til at dulme bekymringen, og hele weekenden har der været forhandlinger i gang for at finde en løsning. Det resulterede i, at det søndag aften blev meddelt, at den schweiziske storbank UBS har opkøbt rivalen for over to milliarder dollar svarende til over 14 milliarder kroner.
»Credit Suisse er det, man kalder en systemisk vigtig bank. Det vil sige, at man fra myndighedernes side vil gå meget langt for at redde den på en eller anden måde, hvis den kommer i problemer,« lyder det fra Lars Seier Christensen.
»I dette tilfælde er der næppe tvivl om, at UBS har fået besked om, at de skulle finde en løsning. Og hurtigt, før markederne genåbner senere i aften og mandag,« forklarer han.
Men den hurtige løsning er gået hårdt ud over aktionærerne. Fredag lukkede Credit Suisse aktien i kurs 1,86. Men ifølge Financial Times kommer UBS kun til at betale 0,50 franc – svarende til 0,54 dollar – hvilket altså er betydeligt under lukkekursen.
Dermed kommer aktionærerne til at lide store tab, mens kunderne derimod er sikret mod tab, da den schweiziske nationalbank som et led i handlen har garanteret overtagelsen ved at stille likviditet for over 750 milliarder kroner.
Ifølge Lars Seier Christensen er der dog noget andet, der kan vække bekymring:
»Et interessant aspekt er, at ikke blot aktionærer tabte penge, men også dem, der har købt Credit Suisse-obligationer, der understøtter kapitalen. Det kan godt skabe nervøsitet i andre banker for dem, der ejer lignende obligationer der,« siger han.
Selv er han dog egentlig ikke nervøs. Endnu. Han mener, at myndighederne har lært nok af finanskrisen og de følger, det gav, da man dengang lod den amerikanske storbank Lehmann Brothers gå konkurs, hvilket skabte en dominoeffekt af bankkrak.
Han tror derfor, at hvis der kommer nye bankproblemer den kommende tid, så vil de blive adresseret hurtigt for at nedbringe risikoen for, at panikken breder sig i systemet:
»Så overordnet set tror jeg, at tingene er nogenlunde under kontrol – men der kan bestemt blive flere bank runs i de kommende uger. Jeg er dog ikke massivt bekymret på nuværende tidspunkt,« lyder det fra den 60 årige erhvervsmand.
