Det har været nogle turbulente dage for den schweiziske storbank Credit Suisse, der med sin dans på afgrundens rand har sendt rystelser gennem hele den europæiske bankverden.
Den enes død er dog den andens brød, og UBS, Credit Suisses rival, så muligheden for et opkøb.
Det har de to parter forhandlet om hele weekenden, og søndag aften faldt aftalen på plads, bekræfter den schweiziske nationalbank. Det er dog for tidligt at lade champagnepropperne springe og afblæse bankkrisen, mener dansk ekspert.
»Det er selvfølgelig bedre, end hvis det ikke var sket, fordi Credit Suisse effektivt set ikke havde været i stand til at åbne mandag morgen, hvis aftalen ikke var kommet i stand. På den måde er det bedre end worst case scenario, men når man har siddet og set pressekonferencen og hørt de detaljer, der er kommet ud (om købet, red.), så ligner det mere et tvangsægteskab end en frivillig overgang,« siger Andreas Steno Larsen, som er stifter og CEO i den finansielle konsulentvirksomhed Steno Research, til B.T.
Han påpeger, at det ikke er de to banker, men derimod de schweiziske myndigheder, som har orkestreret aftalen, og det peger for ham på én særlig ting.
»Det emmer af, at det ikke var frivilligt, at bankerne trådte ind i det. Det er en omstændighed, der for mig gør, at man efter det pressemøde sidder tilbage med en dårlig smag i munden.«
Lavinen for Credit Suisse rullede, da årsregnskabet afslørede, at bankens kunder i sidste kvartal hev svimlende 847 milliarder kroner ud. Aktien faldt prompte, og bankens storaktionær, Saudi National Bank, fortalte internationale erhvervsmedier, at det var slut med at lægge flere penge i banken.
Det fik kun kursfaldet til at accelerere, og Den Schweiziske Nationalbank måtte diske op med et lån på 380 milliarder kroner for at sikre banken tilstrækkelig likviditet.
Dette fik aktien til at stige igen, men alligevel meldte UBS sig på banen som mulig køber. En handel, der altså nu er gået igennem.
Andreas Steno Larsen har tidligere talt med B.T. om, at der i øjeblikket er en tillidskrise til bankerne. Han mener ikke, at denne aftale, sådan som den er kommet i stand, ændrer på dette.
»Det er altid vigtigt, at man sørger for, at de, der har indskud i banken, ikke får en langemand. Man har sikret deres penge, og det er trods alt vigtigt for tillidskrisen. Men med sådan et tvangsægteskab her sender man et signal om, at der er uro i banksektoren, og jeg ved ikke, om man for alvor formår at lægge låg på det.«
Andreas Steno Larsen tror også, at især ét punkt i aftalen med UBS og Credit Suisse vil påvirke resten af den europæiske bankverden.
»En del af aftalen er, at de, der ejer AT1-obligationer i Credit Suisse, kommer til at lide tab, og det tror jeg kommer til at trække tråde rundt i det europæiske banklandskab. Det sender et signal om, at de her AT1-obligationer er usikre, hvilket man grundlæggende har haft en opfattelse af, at de er ikke er. Det kan godt blive et problem for alle mulige andre europæiske banker, der har dem.«
