Lederen af det højrenationale parti Alternative für Deutschland (AfD) meddelte mandag, at hun ikke vil sidde sammen med sin gruppe i parlamentet. Flere kan følge hende.
Det højrenationale parti Alternative für Deutschland (AfD) blev det tyske valgs helt store vinder ved valget søndag. Partiet er imod immigration, imod globalisering og imod homoægteskaber. Partiet er nu trediestørst i det tyske parlament med 12,6 pct af stemmerne. Men glæden varede ikke længe: Allerede dagen efter valget meddelte partiets leder, Frauke Petry, at hun ikke vil sidde sammen med resten af partiets gruppe i parlamentet.
»Jeg har efter nøje overvejelser besluttet, at jeg ikke vil sidde sammen med AfD’s parlamentariske gruppe. AfD har siden 2013 haft som mål så hurtigt som muligt at blive regeringsduelig. Det er fortsat mit mål. Et anarkistisk parti, som vi derimod har set eksempler på de seneste uger, vil i vælgernes øjne ikke være troværdig til at få regeringsmagten,« sagde Frauke Petry overraskende på det pressemøde mandag, hvor hun sammen med tre af partiets andre profiler udelukkende forventedes at kommentere valgresultatet.
Det er første gang siden partiets stiftelse i 2013, at AfD søndag opnåede valg til parlamentet. Og partiets succes er blevet tilskrevet dels protest mod de etablerede partier, dels protest mod Merkels EU-og flygtningepolitik, fortæller ekspert i EU-forhold og prorektor for Københavns Universitet, Lykke Friis.
»AfDs kanonvalg er en lussing til det etablerede Tyskland. Valganalyser viser, at partiet har formået at få fat i over en million sofavælgere. Men de har også trukket halvanden million stemmer fra Merkels CDU, en halv million fra socialdemokraterne (SPD) og 400.000 stemmer fra Die Linke. Det interessante er, at marginalerne pludselig blev afgørende i det, vi ellers troede ville blive en sovevognsvalgkamp,« siger Lykke Friis.
AfD blev stiftet i 2013 af en gruppe professorer i nationaløkonomi. De mente bl.a., det var på tide med et opgør med EU's støtte til Grækenland. De interne konflikter har været store gennem alle årene, hvor partiet efterhånden blev opdelt i tre fløje: De højrenationale, de moderate og liberal økonomisk fløj.
Frauke Petry blev allerede i 2013 en af partiets tre talspersoner. I 2015 blev hun genvalgt som talsperson sammen med Jörg Meuthen, mens spidskandidaterne ved valget blev Alice Weidel og Alexander Gauland. Alle fire deltog i mandagens pressemøde, og Frauke Petrys melding kom tydeligvis bag på de tre andre. Alice Weidel har da også allerede krævet, at Frauke Petry helt forlader partiet.
»Frauke Petry har selv sagt, at hun først vil se situationen an. Men det kan komme til at gå flere veje. Hvis flere følger hende, kan hun danne en helt ny gruppe eller måske et helt nyt parti. Hun er blev skilt og er i dag gift med formanden for Nordrhein-Westfalen-afdelingen, Marcus Pritzel. Så på den måde har hun nu to magtbaser, hvor mange kan gå med hende,« siger Lykke Friis og fortsætter:
»Spørgsmålet er dog, hvordan vælgerne vil reagere. Hun er tidligere blevet spurgt, om der ikke er tale om vælgerbedrag og at man køber katten i sækken, hvis man stemmer på et parti, hvor der kommer forskellige udmeldinger. Til det svarede hun, at 'det må man selv tage stilling til'.«
Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, er ekspert i tysk politik og samfundsforhold. Han bekræfter, at krisen i partiet har eksisteret gennem alle årene.
»Frauke Petry kom oprindelig fra den højrenationale fløj, men har under valget lanceret som som moderat. Det ser jeg mere som en taktisk mannøvre. I realiteten er der tale om et massivt personopgør i partiet, hvor de ikke kan fordrage hinanden. Frauke Petry har nu valgt at blive løsgænger, og det kan tænkes, at flere af dem, der støtter hende, vil følge hende,« siger Moritz Schramm.
Andre profiler:
Alice Weidel (38): Har arbejdet i den globale finanssektor. Spidskandidat ved valget. Har kritiseret Merkels immigrationspolitik, men er for fortsat medlemsskab af EU.
Jörg Meuthen (56): Jörg Meuthen er økonomiprofessor og har siden juli 2015 været landsdækkende talsperson for AfD ved siden af Frauke Petry.
Alexander Gauland (76): Spidskandidat ved valget. Er imod islamisering af Tyskland og mener ikke, at tyskerne skal skamme sig over fortidens nazistiske styre.
SIDEARTIKEL:
Alternative für Deutschland (AfD) har opnået et fantastisk valg, men der er ikke skyggen af chancer for, at de bliver en del af en kommende regering. De er for uspiselige for de andre partier. Det siger Moritz Schramm, ekspert i tysk politik ved Syddansk Universitet.
» Realistisk har Merkel kun en mulighed for at danne én regering og det er den, man kalder Jamaica-modellen mellem De konservative, De Liberale og De Grønne. Disse forhandlinger kan tage uger eller måneder, og indtil da, bliver den nuværende regering siddende. Hvis forhandlingerne ikke lykkes, vil de formodentlig forsøge at presse socialdemokraterne til at tage regeringsansvar igen, og ellers må man tage et nyt valg,s« siger Moritz Schramm.
Valget i Tyskland sikrede Angela Merkel sin fjerde periode som kansler. Men hendes parti gik voldsomt tilbage, socialdemokraterne vil nu gå i opposition og det betyder, at Merkel skal ud at finde et nyt regeringsflertal.
Tysklands-ekspert Lykke Friis er enig med Moritz Schramm i, at AfD ikke kommer på tale som regeringspartner.
»AfD opfattes ikke som stuerene, så der er ingen, der vil lege med dem. Men de vil heller ikke selv i regering nu. Frauke Petry og hendes støtter har sagt, at de vil gøre partiet parat til at komme i regering i 2021. Men det kan gå alle veje lige nu,« siger Lykke Friis.
Hun fortæller, at Angela Merkel på pressemødet mandag blev spurgt, om hun var parat til at optage Frauke Petry, hvis denne valgte at forlade AfD. Det var Merkel ikke.
»Merkel er helt klar over, at hvis hun indleder et samarbejde med AfD, så vil hendes egne vælgere løbe skrigende bort. Og sådan har de andre partier det også. Men det interessante ved pressemødet var, at Merkel lod en dør stå på klem til Socialdemokratiet, som hun gerne vil fortsætte samarbejdet med. Hun har kun interesse i at bevare den politiske stabilitet i disse stormfulde tider,« siger Lykke Friis.
Hun regner med, at vi skal frem til jul, før regeringsforhandlingerne er afsluttede.
En darkhorse i disse forhandlinger er, at De Grønne i givet fald skal have en urafstemning om et eventuelt forhandlingsresultat. Og det parti har to fløje.
