Stormen på den brasilianske kongres kan på flere måder sammenlignes med stormen på Kongressen i Washington. Men der er én afgørende forskel, og den kan få stor betydning i Brasilien nu.
Ligesom i Washington var der i Brasilia tale om frustrerede højrefløjsvælgere, der fejlagtigt mente, at de var blevet snydt ved et nyligt valg, og ligesom med Trump i USA spillede også Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro en rolle i urolighederne.
»Selvom Bolsanaro ikke var til stede under angrebet, så mener jeg, at han i sidste ende bærer ansvaret for angrebet. Mens han var præsident, skabte han bevidst mistillid til de politiske institutioner, blandt andet med krav om lukning af kongressen og højesteret, to af de institutioner, der blev angrebet,« siger Rafael Ioris, Brasiliensekspert ved Denver Universitetet, til The Conversation.
Der spekuleres blandt kommentatorer i Brasilien nu i, hvorvidt Bolsanaro fra Florida (hvor han befinder sig) afventer den videre udvikling i forhold til eventuelt eget engagement.
Den største forskel er, at militærets rolle i Brasilien er markant anderledes. Jair Bolsonaro har haft et meget tæt samarbejde med Brasiliens generaler. Han udnævnte én general til forsvarsminister, en anden til udenrigsminister og en tredje til sundhedsminister. Mindst 6.000 militærfolk fik ikkemilitære roller i og omkring regeringen under Bolsanaro.
»Mange af demonstranterne søndag kom med direkte opfordringer til militæret om at skride ind og afsætte præsident Lula. Folk har i ugevis slået lejr foran militærbygninger rundt om i Brasilien med krav om, at militæret skulle gribe ind,« siger Rafael Ioris.
Både militær og sikkerhedspoliti har de seneste uger været bemærkelsesværdig passive i forhold til verserende rygter om, at et forestående angreb på Brasiliens demokrati var på vej.
Det tog flere timer, før sikkerhedsstyrker var talrigt til stede søndag, hvilket var bemærkelsesværdigt, og flere generaler har før stormen på kongressen udtrykt støtte til Bolsanaro i dennes forsøg på at få valgresultatet kendt ugyldigt.
Militæret i Brasilien har i mange år spillet en afgørende rolle i at sikre eller afsætte det siddende regime. I 1964 gennemførte hæren med succes et militærkup og afsatte den demokratisk valgte regering til fordel for en regering, der behagede Brasiliens magtfulde generaler mere.
Valget i oktober 2022 var som bekendt uhyre tæt. Tilhængere af Bolsanaros Liberale Parti beskyldte efterfølgende Lulas socialister for at have snydt sig til en valgsejr. Mere end 50 millioner mennesker stemte på Bolsanaro, og mange af dem håber fortsat, at militæret vil gribe ind.
Indtil videre har generalerne dog holdt sig i ro. Brasilias guvernør, Ibaneis Rocha, er blevet suspenderet i 90 dage for ikke at have beskyttet kongressen bedre, og mere end 300 af urostifterne er blevet anholdt.
Præsident Lula er ikke indstillet på forsoning. Han har ladet forstå, at han vil slå hårdt ned på urostifterne, som han kalder »vandaler og fascister«.
Tilhængere af præsident Lula har mandag annonceret store moddemonstrationer i Brasilia, og det virkelig interessante bliver, om stormen på kongressen var en engangsforeteelse, eller om demonstrationerne vil brede sig til andre dele af det kæmpe store og ofte svært fremkommelige land.
Brasilien er i stigende grad delt i to hadefulde fløje, der har mere end svært ved at samarbejde.
Det er muligt, at gårsdagens dramatiske udvikling for en tid vil lukke gas ud af ballonen, men det er også muligt, at stormen på kongressen vil afføde lignende handlinger andre steder i landet.
Hvordan generalerne i så fald reagerer, kan blive meget afgørende.
