Japans meteorologiske institut gjorde torsdag noget, som de aldrig har gjort før.
En advarsel om et muligt kommende megajordskælv.
Det har straks fået landets premierminister Fumio Kishida til at aflyse et planlagt statsbesøg til Centralasien efter meldingerne om, at et nyt mega jordskælv kan ramme.
Det vil være det andet store jordskælv inden for kort tid.
8. august blev den sydvestlige del af landet ramt af en jordskælv, der målte 7,1 på richterskalaen.
Det skriver The Guardian.
»Som statsminister og ansvarlig for krisehåndtering, har jeg bestemt at blive i Japan mindst en uge,« fortalte Fumio Kishida på en pressekonference.
Ifølge landets meteorologiske institut kan megajordskælvet ramme Japans kyst mod Stillehavet.
Torsdag sendte de også en tsunami-advarsel ud, da man frygtede, at jordskælvet kunne få havet i bevægelse.
Selvom jordskælvet målte 7,1 torsdag, er der ikke nogen meldinger om dødsfald
Premierministeren skulle have været på en rundtur i Centralasien, hvor han skulle have besøgt Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.
Landets meteorologiske institut fortæller, at hvis der kommer et så voldsomt jordskælv, skal man forvente, at der kan komme tsunamier og store rystelser.
»Sandsynligheden for et nyt stort jordskælv er større end normalt, men det er ikke sikkert, at et nyt megajordskælv vil ramme inden for den nærmeste tid,« lyder det.