Efterhånden er lige så mange mennesker døde af senskaderne som af selve terrorangrebet mod USA i 2001. En af dem døde så sent som lørdag.
Næsten 3.000 mennesker mistede livet under terrorangrebene mod USA 11. september 2001, hvor Pentagon og New Yorks berømte tvillingetårne blev angrebet af kaprede fly.
Og nu er antallet af døde i tiden efter angrebet ved at overstige det antal, skriver både BBC og amerikanske Vox.
Blandt dem er titusindevis af dem, der var hurtigst på ulykkesstedet – politifolk, frivillige og brandmænd.
Forleden vandt familierne en stor sejr, da komikeren og den tidligere tv-stjerne Jon Stewart fik overbevist en komité i den amerikanske kongres om, at den fond, der hjælper ofrene og deres familier med at dække sundhedsudgifter, Victim Compensation Fund, skal tilføres nye midler.
Den er nemlig ved at løbe tør.
Nu venter arbejdet med at få begge kongressens kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet – til at bakke op om sagen.
Her er indtil videre positive toner – selv fra Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, der ellers har fået kritik for at forholde sig passivt.
Men i mellemtiden er mange af heltene fra 2001 døde.
Politimanden James Zadroga døde eksempelvis i en alder af blot 34 i 2006 af en lungesygdom, han pådrog sig, da han havde været i kontakt med giftige kemikalier i området rundt om Ground Zero, hvor tvillingetårnene stod.
Og han er langtfra den eneste.
Af de over 70.000 personer, der er med i sundhedsinitiativet 'World Trade Center Health Programme', er 705 i dag døde af sygdomme i luftvejene, mens 600 er døde af kræft, skriver Vox.
Det skyldes de giftige stoffer, de indåndede under rednings- og oprydningsarbejdet.
Seneste offer er Luis Alvarez, tidligere efterforsker for politiet i New York City og en af dem, der pressede på for at få midler til kompensationsfonden.
»Jeg er en 'under radaren'-type,« sagde han i et interview med Fox News i forrige uge.
Netop Alvarez har betydet meget for sine overlevende kammerater. Hans vidnesbyrd til kongreskomitéen gik slet ikke under radaren. Den rørte derimod mange amerikanere til tårer.
»I sagde, at I ikke ville glemme os. Jeg er her for at sørge for, at I ikke glemmer os,« sagde han.
Han havde tydeligt problemer med stemmen.
Men han var bekymret for, hvad der ville ske med dem, der ikke kan få hjælp, hvis fonden løber tør for penge.
»Mit liv er ikke mere værd end den næste, der får kræft. Min families behov er ikke mindre værd end familierne til nogen af dem, der allerede er døde,« sagde han.
Nogle kongresmedlemmer måtte tørre tårerne bort, da han var færdig med sit indlæg. Alle klappede ad ham.
Frem til 2003 delte fonden over syv milliarder dollar ud til cirka 5.500 døde og skadede, og siden fonden fra 2011 igen fik tilført midler, har den delt over fem milliarder dollar ud.
Selv om historien nu – om flertallet i Kongressen vil det – kan ende lykkeligt, gør den det ikke for Alvarez og mange af hans kolleger.
Kort efter tv-interviewet fortalte lægerne ham, at hans lever nu var kollapset fuldstændigt, og at de derfor ikke kunne gøre mere. Han døde lørdag, 53 år gammel, beretter The Guardian.
