Den konservatives nyhedskanal Fox News er blevet hacket. Resultatet er en række tweets, der erklærer præsident Obama for dræbt. Det er ingen hemmelighed, at den konservative amerikanske nyhedskanal Fox News langt fra ser med milde briller på USA’s præsident, Barack Obama. Men der er højst sandsynligt alligevel tale om hacking, efter nyhedskanalens politiske redaktion@foxnewspolitics i en række tweets har erklæret Barack Obama for skudt og dræbt i morges klokken ni dansk tid Læs også: Kongres-medlem løj om frækt foto på twitter

Læs også: Hackere slår CIA-hjemmeside ud

- Breaking News: Præsident @BarackObama er likvideret, 2 skudsår blev for meget. Det er en sørgelig 4. juli for #america. #obamadead RIP, lød det i en af de seks tweets, der i morges dansk tid falsk erklærede Barack Obama for død. Tweets ikke slettet efter tre timer Mandag middag var de mange tweets endnu ikke blevet slettet. Det kunne tyde på, at Fox News enten ikke har opdaget, at de er blevet hacket eller har haft mulighed for at logge ind og slette indlæggene igen, som Twitter ellers giver mulighed for. Hackingen sker 4. juli, som er USA's uafhængighedsdag og en af de største offentlige festdage i landet Hjemmesiden Gizmodo rapporterer, at mindst to hacker-grupper på Twitter har taget ansvaret for den grove spøg. De har nu begge fået lukket deres profil ned, selvom der intet er sket på Fox News’ profil. Ikke første gang twitter-profiler hackes @foxnewspolitics er en såkaldt verificeret konto, hvilket betyder, at der ikke er tale om en falsk profil oprettet i Fox News’ navn. Det er langt fra første gang, at prominete twitter-profiler bliver hacket og udnyttet med falske og ofte opsigtsvækkende beskeder. Tidligere har både Britney Spears, P. Diddy og Huffington Post fået deres profiler hacket.