Tysklands venner raser over, at det endnu ikke er sket, mens der udtrykkes skuffelse fra Ukraines side.Men hvorfor tøver Tyskland, hvad er 'den kogte frøs strategi', og hvornår kommer de tyske Leopard-kampvogne?Der var demonstrationer foran kansler Olaf Scholz kontor i Berlin i weekenden. Demonstranterne råbte blandt andet: »Sæt leoparderne fri.«Talsmænd for Ukraine har svært ved at skjule skuffelsen, efter at det fredag eftermiddag stod klart, at Tyskland endnu en gang udskyder beslutningen om, hvorvidt man skal sende tyskernes egne Leopard ll-kampvogne til fronten.»Forklaringerne, tyskerne giver, er uklare og ikke særligt overbevisende. Denne tyske angst, den fuldstændig irrationelle frygt for, at leverancerne af Leopard-kampvognene skulle fremprovokere en russisk optrapning af krigen, den er latterlig,« siger Ukraines tidligere ambassadør i Berlin, Andreii Melnyk, til Financial Times.{embedded type='node/node_image' id='1957948'}Ukraine har siden krigens start tigget Vesten om at levere moderne kampvogne, som de mener, vil hjælpe dem med endegyldigt at kunne smide russerne på porten. Særligt de tyske Leopard ll-kampvogne er i høj kurs, fordi der er mange af dem rundt om i Europa, klar til brug, og fordi de er relativt nemme at bruge og vurderes som særdeles effektive.»Det er den eneste type, vi har nok af lige nu. Den opfylder alle de krav, der er til en kampvogn i dette terræn, og der er ikke mindst ganske meget ammunition til den. Der er mange, der diskuterer, hvilken kampvogn der er den bedste og den lækreste, og det vil vi overlade til dem. Det her er ikke kampvognenes svar på en Ferrari, men jeg tror også, at man i en situation som denne vil foretrække en Renault frem for en Ferrari. De er ganske enkelt nemmere at håndtere,« sagde Yohann Michel fra International Institute for Strategic Studies (IISS) til B.T. i et interview sidste uge.Den tyske kansler, Olaf Scholz, har indtil nu forsøgt både at blæse og have mel i munden, når det gælder Ukraine.{embedded type='node/node_image' id='1957949'}Tyskland er den næststørste bidragyder til Kyiv efter USA, hvis man tæller indsatsen i kroner og ører. Samtidig har Scholz taget et bemærkelsesværdigt opgør med Tysklands såkaldte Ostpolitik, der stammer helt tilbage til socialdemokraten Willy Brandt, og som har domineret tysk politik siden. Strategien gik ud på, at handel, samarbejde og dialog var den bedste måde at sikre sig mod Rusland.Den tyske Ostpolitik handlede naturligvis også om tysk skyld over for de mange millioner russere, der blev dræbt under Anden Verdenskrig, og Olaf Scholz har haft svært ved at finde den rigtige balance mellem fortiden og nutidens krav over for sine samarbejdspartnere. USA og Storbritannien og Polen er mildt sagt utilfredse med den tyske langsommelighed.Tyskland selv taler om 'Den kogte frøs strategi' i forhold til indsatsen i Ukraine. Tanken her er gradvist at gøre krigen i Ukraine ubærlig for Rusland, uden at russerne undervejs optrapper krigen lidt, ligesom en frø sidder stille i en gryde, der bringes i kog, fordi den ikke mærker varmeforandringen. Den kogte frøs strategi møder dog også kritik i Europa.{embedded type='node/node_image' id='1957950'}»At koge frøen er en glimrende strategi, så længe man blot husker, at det ikke kun er Rusland, der er i gryden, men også Ukraine,« siger Jana Puglerin fra European Council on Foreign Relations til The Economist.Diskussionen om, hvorvidt Tyskland skal sende kampvogne eller ej, truer nu med at skabe alvorlig splittelse i koalitionsregeringen, hvor socialdemokraterne (SPD) er dybt uenige med både De Liberale (FDP) og De Grønne.Og den tyske tøven har nu fået et øgenavn. Gode intentioner med meget lidt vilje til at føre dem ud i livet kaldes nu for »at Scholze«.
