Hun havde tilnavne som ”Vampyren” og sparkede personligt stolen væk under dødsdømte. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Oberst Gaddafis yndlingsbøddel, der på TV-stationen Al Arabyia kaldes, 'Huda the Hang Woman', er blevet anholdt af oprørerne og skal nu stå til regnskab for sine forbrydelser – formentlig for derefter selv skulle se en bøddel i øjnene, meddeler TV-stationen Al Arabiya.
'Huda the Hang Woman' har gennem de seneste 27 år eksekveret i stribevis af dødsdomme over påståede eller reelle modstandere af Gaddafi-regimet og har gjort det med en iver og en nidkærhed, der har givet hende tilnavne som 'Vampyren' eller slet og ret 'Bødlen'.
Hendes rigtige navn er Huda ben Amer, hvilket i krogene og helt uden for Gaddafi-agenternes hørevidde er blevet til 'Huda al- Shannaga' eller på engelsk 'Huda the Hang Woman'.
Huda ben Amer startede sin profession, da hun var først i 20’erne og på et tidspunkt, hvor regimet slog brutalt ned på demonstrationer foranstaltet af unge studenter.
I Gaddafis inderkreds
Demonstrationerne ebbede først ud i 1985, og Huda ben Amer nåede i 1984 at gøre sig så bemærket ved en offentlig henrettelse, at hun med det samme kom ind i Muammar Gaddafis inderkreds.
Den dødsdømte var 30-årig student, Shuwedi, der blev anklaget for regeringsfjendtlige handlinger og som i fuld offentlighed skulle henrettes på Benghazis stadion.
Her stod Shuwedi med bagbundne hænder under galgen, mens anklagerne mod ham blev læst op. Kort efter var Huda ben Amer med til at sparke stolen væk under den 30 årige student på skafottet, men da han var for lang tid om at dø og hans ben blev ved med at spjætte, gik Huda ben Amer til de fremmødtes rædsel resolut hen og trak i dem for at gøre en ende på hans liv.
Shuwedi ville imidlertid ikke dø.
Han blev derefter kørt på et hospital, hvor lægerne reddede ham – hvorefter Gaddafis folk kvalte ham ved at hælde sand i hans hals.
Beordrede skud mod ubevæbnede
Muammar Gaddafi var nær ven med Huda ben Amers far, en fanatisk Gaddafi-beundrer, som i 1970erne, hev sin søn ind på Benghazis stadion, placerede en kniv på drengens hals og truede med at slå ham ihjel hvis Gaddafi, som annonceret i en af sine mange gale taler, gjorde alvor af at ville træde tilbage.
Ti år senere førte hans datter Huda ben Amen an i eksekveringen af dødsdomme – det gjaldt bl.a. under massehenrettelsen af syv studenter i 1987.
'Huda the Hang Woman' blev hurtigt en af Gaddafis ynglinge og fik lov til at ledsage han på hans rejser, hun blev medlem af mange regeringsorganer, bl.a. det der tog sig af censur og siges at have stukket millioner af dollar til side.
Hun blev endnu engang berygtet, da hun i 2008 gav ordre til at skyde på ubevæbnede demonstranter, der protesterede mod de danske 'Muhammed-tegninger'.
Hun har to gange været borgmester i Benghazi der var oprørernes hovedby, indtil de for nylig indtog Tripoli og hun var kendt for at gå rundt med en pistol i bæltet. Under en tale i Benghazi i oprørets allerførste fase nåede hun også at håne indbyggerne i Benghazi ved at sige: 'Jeg er den eneste mand her i byen'.
Huda ben Amer var nummer 38 på oprørernes liste over de mest eftersøgte fra Gaddafi-regimet.