EU-landenes ledere skal i denne uge tage den indledende drøftelse af dronemur. Den kræver opbakning fra alle.

Alle EU-lande skal med i projektet omkring en "dronemur". Det siger en talsmand for EU-Kommissionen mandag.

Udmeldingen kommer forud for, at EU-landenes ledere ventes at tage en indledende drøftelse om dronemuren på det uformelle topmøde i København onsdag.

- Det vil ikke virke, hvis vi bygger en dronemur med huller i. Vi har brug for en mur fra nord til syd, for vi skal beskytte den østlige flanke, siger talsmanden.

Dermed opfordrer EU-Kommissionen til samling, efter at Ungarn flere gange har afvist at hjælpe Ukraine med våben, og sydeuropæiske lande som Spanien tidligere har afvist, at de føler sig truet af Rusland.

I første omgang har en mindre gruppe af EU-lande, heriblandt Danmark, i sidste uge holdt møde om dronemuren.

På mødet deltog - foruden Danmark - repræsentanter fra Bulgarien, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.

Men kredsen bliver nødt til at omfatte alle EU-lande, hvis muren skal virke, lyder det fra EU-Kommissionen.

- En mur med smuthuller vil ikke virke. Derfor har vi brug for en europæisk tilgang med alle EU-medlemsstaterne om bord, siger talsmanden.

EU-landene har dog hidtil haft svært ved at tale med én stemme, når det gælder Ukraine og forsvar.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har under krigen både kritiseret Ukraine og trykket hånd med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Mandag måtte Orbán noget usædvanligt afvise, at Ungarn skulle have krænket Ukraines luftrum ved at sende droner ind over det krigshærgede land.

- Men lad os sige, at de var fløjet et par meter ind. Og hvad så? Ukraine er ikke et uafhængigt land. Ukraine er ikke et suverænt land.

- Vi holder Ukraine oven vande. Vesten holder det oven vande. Vi giver dem deres våben. Ukraine bør ikke opføre sig, som om det var en suveræn stat, sagde Orbán ifølge nyhedsbureauet AFP.

I Sydeuropa har ønsket om massiv oprustning mødt kritik fra Spaniens premierminister, Pedro Sánchez.

På Nato-topmødet i Haag i juni vakte Sánchez opsigt ved at fastholde, at han kun vil bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Udmeldingen kom, selv om Nato-landene ellers lige var blevet enige om at bruge 3,5 procent direkte på forsvar. Og yderligere 1,5 procent på sikkerhed mere bredt.

Spanien var samtidig en af de største modtagere af coronahjælp betalt af andre EU-lande.

På den baggrund opfordrede Finlands forsvarsminister, Antti Häkkänen, i sidste uge de sydeuropæiske lande til at udvise solidaritet.

- Nordeuropa var meget solidarisk med Sydeuropa under epidemien. Nu er det vores tur. Nu skal EU-landene på den østlige og nordlige flanke have solidaritet fra EU-landene i Vest- og Sydeuropa.

- Alle lande har kriser i nogle år. Nu er det vores tur, sagde Antti Häkkänen efter fredagens indledende dronemøde.

Dermed presser Finland på for at sydeuropa også skal finansiere dronemuren, selv om de ligger på sikker afstand af Rusland.

Idéen om en dronemur og andre fælles EU-forsvarsprojekter skal efter planen diskuteres på det uformelle EU-topmøde i København.

Dermed kan der i København i bedste fald blive givet en indledende tilkendegivelse fra EU-landene af, om de er klar til at gå med i dronemuren.

EU-Kommissionen ønsker på det uformelle topmøde i København i første omgang at få input til køreplanen for oprustningen af EU frem mod 2030, siger en talsmand for EU-Kommissionen.

Dermed ser det ud til, at et udspil til køreplanen først fremlægges efter topmødet i København.

- Det uformelle topmøde i København vil være en mulighed for at lytte til medlemslandene, så vi kan fortsætte arbejdet med køreplanen til diskussion senere på måneden, siger talsmanden.

EU-landenes ledere skal mødes til et formelt EU-topmøde i Bruxelles den 23. og 24. oktober. Her kan køreplanen måske blive vedtaget.

/ritzau/