Kriminelle forsøgte tilsyneladende at hjælpe borgere i det franske natteliv med at undgå 'disko-diller' ved at sælge en helt særlig honning på natklubber.
Der var tale om en ulovligt indsmuglet 'Afrodisiakum-honning', som var tilsat medicin, der kan fremprovokere en erektion.
Det skriver CNN.
Alt tyder på, at der var behov for at stort lager af den frække honning, idet de franske toldmyndigheder beslaglagde over 13 ton.
I et andet tilfælde fandt de yderligere 238 kilo.
Det fik myndighederne til at advare mod produkterne, der blandt andet blev solgt under navne som Black Horse og Bio Max.
»Forbrugeren udsættes for en ikke ubetydelig risiko ved at indtage denne form for forfalsket honning,« skrev toldmyndighederne.
Historien melder ikke noget om, hvorfor honningen blev solgt på natklubber, men erektionsproblemer er typisk en lidelse, der optræder hos ældre mænd, og er ofte forbundet med et lavt niveau af testosteron.