Det danske EU-formandskab går fortsat efter at lande en aftale om EU's klimamål for 2040 på et ministermøde 18. september i Bruxelles.
Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på vej ind til uformelt ministermøde i København fredag.
- Det arbejder vi stadigvæk efter, og der er intens dialog med alle landene om, hvilke specifikke ønsker de måtte have, siger Lars Aagaard.
Udmeldingen kommer, selv om Frankrig ifølge netmediet Politico vil have spørgsmålet op på et EU-topmøde i oktober.
Dermed vil det være EU-landenes ledere frem for klimaministrene, der træffer beslutningen om retningen for CO2-reduktionerne.
- Vi arbejder ufortrødent på at kunne lande en aftale 18. september. Så må vi se, når dagen oprinder, hvor vi står, siger Lars Aagaard.
Det franske ønske lyder uskyldigt, men det risikerer reelt at sætte EU's evne til at enes om et 2040 klimamål på spil.
For hvis Lars Aagaard får lov at køre beslutningen i mål på et ministermøde, kan det danske EU-formandskab nøjes med at skulle samle et kvalificeret flertal blandt EU-landene.
Dermed kan man træffe beslutningen uden om klimaskeptiske EU-lande.
Hvis spørgsmålet derimod bliver løftet op på et EU-topmøde, så skal beslutningen træffes med enstemmighed.
Det kan blive svært. For lande som Polen med en stor kulsektor og industri arbejder imod EU-Kommissionens forslag om et 2040 klimamål med 90 procent reduktion af drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990-niveauet.
Også andre EU-lande som Ungarn og Tjekkiet, der har en stor bilindustri, modsætter sig. De ville i teorien også kunne blokere for 2040-målet, hvis det kom op på et topmøde.
Det er dog ikke kun 2040-målet, der kan blive ramt af en udskydelse til EU-topmødet i oktober.
Også det 2035 mål, som EU skal indberette til FN i denne måned, kan blive sat på spil.
Det mål er afgørende for EU's klimatroværdighed på det kommende klimatopmødet COP30 i Brasilien:
- Vi vil gerne sikre os, at EU er klar til at møde resten af verden. Det har været vores og Kommissionens ambition, at vi skal sætte 2040 målet og udlede det mål, vi skal indberette til FN derfra.
- Så det handler for os om, at vi bliver enige om det rigtige 2040 mål og de rigtige forudsætninger for det mål, siger Lars Aagaard.
Flere lande presser dog på for at få fleksibilitet i opfyldelsen af målet og blandt andet adgang til at bruge klimakreditter.
Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Brugen af klimakreditter har tidligere fået kritik fra miljøorganisationer.
Lars Aagaard vil ikke gå i detaljer med forhandlingerne, men fastholder, at europæerne kan være trygge ved, at der bliver tale om et reelt 2040-klimamål, som også tager hensyn til industrien.
- Europa er presset på konkurrenceevne og på sikkerhed. Og vi udgør omkring seks procent af globale udledning af drivhusgasser.
- EU kan ikke løse klimaproblemerne alene, men vi skal yde vores del, som vi har lovet i Paris-aftalen. Kernen i diskussionerne er, at vi skal leve op til det, vi har lovet og samtidig sikre EU's konkurrencekraft, siger Lars Aagaard.
/ritzau/
