Mindst én person har mistet livet i en alvorlig busulykke på den kanariske ø La Gomera.

11 personer er blevet såret i ulykken, der skete i nær afstand til øens hovedstad, San Sebastián.

Flere spanske medier beretter om den alvorlige ulykke - heriblandt El País . Mediet skriver, at bussen kørte af vejen og røg ned ad en skrænt.

Der er tale om en normal passagerbus, hvor en 73-årig spansk kvinde har mistet livet, da ulykken indtraf.

På stedet er der flere ambulancer og en lægehelikopter.

De lokale myndigheder opfordrer personer nær ulykkestedet til ikke at nærme sig det for, at beredskabet kan udføre sine opgavet på stedet.