En halvløs trafiktavle har skabt en 7,5 kilometer lang kø ved Storebæltsbroen.

»Trafiktavlen stod og svajede i vinden. Den svingede op til en til to meter,« fortæller Jakob Riis-Petersen, vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter til B.T.

Trafiktavle risikerede at vælte ned over kørebanen ved afkørsel 42 mod Korsør i vestgående retning mod Storebælt.

Vejdirektoratet blev orienteret om trafiktavlen lige før myldretiden satte ind.

De sendte folk til stedet og lukkede højre vejbane samt tilkørsel 42, oplyser vagthavende.

Trafiktavlen er nu taget fuldstændig ned, og vejbanen er blevet åbnet igen.

Køen var helt væk omkring klokken 1745.