Lotte Friis glad for sølv mod vidunderbarn

Svømmeren Lotte Friis var midtvejs i lørdagens finale ved 800 meter fri på kurs mod guld. Men den blot 16-årige OL-guldvinder Katie Ledecky åd sig stille og roligt ind på danskeren og endte med at vinde med 2,46 sekunder ned til Lotte Friis.
Et lignende scenarie udspillede sig tidligere på ugen, da Lotte Friis måtte se sig slået i finalen i 1500 meter fri af samme Ledecky, der stak af fra danskeren på de sidste 100 meter, efter at de to svømmere havde ligget i et tæt kapløb hele finalen igennem.
- Hun er flyvende og kører på en bølge. Jeg tror bare, det er det. Jeg synes, det har været en hård sæson, og jeg kom ikke godt fra start. Jeg følte mig ikke helt så motiveret efter OL, men det har hun (Katie Ledecky, red.) været, efter hun vandt i London, siger Lotte Friis til BT.dk.
Hun lagde godt mærke til Katie Ledecky i banen ved siden af hendes egen, og Friis havde da også på forhånd regnet med, at det ville blive Ledeckys guld.
- På et tidspunkt kommer der bare nogen, der er bedre, og sådan er det. Samtidig er hun så ung. Mit bud på, hvem der kan slå hende, er lige så godt som dit. Men jeg har bestemt ikke givet op, siger Lotte Friis.
Den danske tidligere dobbelte VM-vinder er derfor stolt over sine præstationer i bassinet i Barcelona.
- .Jeg har det fint, og jeg er glad for det, jeg har præsteret her ved VM. Jeg synes, jeg var god på 1500 meter, men det betyder alligevel mere på de olympiske distancer, så giver lidt ekstra, siger Lotte Friis.
Hun har samtidig med stor spænding fulgt sine svømmekollegaer Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen Grays eventyr ved VM i Barcelona.
Førstnævnte satte verdensrekord på OL-disciplinen 200 meter brystsvømning og endte med en sølvmedalje i finalen, mens Jeanette Ottesen Gray vandt guld i 50 meter butterfly.
- Jeg synes, Jeanettes guldmedalje er rigtig, rigtig flot. Men Rikkes verdensrekord på en OL-disciplin er super fantastisk. Det, synes jeg, er den bedste præstation fra os ved det her stævne. Min europarekord på 1500 meter fri er rigtig fin, men problemet er, at vi gør det på ikke-OL-discipliner. Det er ikke for at nedgøre Jeanettes guld eller noget som helst, men det betyder bare lidt mere, når det er olympiske distancer, siger Lotte Friis fra hotellet i Barcelona
skrev om Charlie Kirk
Tvunget
på orlov
Tvunget
på orlov
Tvunget
på orlov

B.T. korrespondent
De fatter
det ikke
De fatter
det ikke
De fatter
det ikke
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen
Genialt trick
i sengen

shoppingtips med reklamelinks
Det er rigtig
kvalitet
Det er rigtig
kvalitet
Det er rigtig
kvalitet